Det er så yndigt at følges ad

I dagens verden er Det er så yndigt at følges ad et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, samfund, videnskab eller teknologi, har Det er så yndigt at følges ad formået at fange opmærksomheden hos et stort antal mennesker rundt om i verden. Dens indflydelse er så betydelig, at dens indvirkning har kunnet mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen, hvilket har genereret diskussioner, debatter og refleksioner omkring dens betydning og implikationer. I denne artikel vil vi yderligere udforske Det er så yndigt at følges ad's rolle i dag, analysere dets forskellige facetter og forsøge at forstå, hvordan det er kommet til at indtage en så fremtrædende plads i den offentlige samtale.

For alternative betydninger, se Det er så yndigt at følges ad (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Det er så yndigt at følges ad)
"Det er så yndigt at følges ad"
Sang
GenreSalme Rediger på Wikidata
AmbitusStor decim Rediger på Wikidata
TekstforfatterN.F.S. Grundtvig Rediger på Wikidata
KomponistC.E.F. Weyse Rediger på Wikidata

Det er så yndigt at følges ad, egentlig Det er så yndigt at følges ad for to, er en dansk salme, der er skrevet af N.F.S. Grundtvig i 1855. Melodien er skrevet af C.E.F. Weyse i 1833.

Salmen handler om kærlighed og ægteskabets lyksaligheder og er blevet en klassiker ved kirkelige bryllupper, ligesom den også anvendes til kobber-, sølv- og guldbryllupper.

Tekst

Grundtvig skrev oprindeligt teksten som en lejlighedssang til præsten P.A. Fenger og hustrus sølvbryllup i Slots Bjergby.[1] De var gode venner til Grundtvig og holdt sølvbryllupsfesten den 3. juni 1855, hvor Grundtvig var inviteret men kom dog ikke.[1] Hans anden hustru Marie var død få dage før og Grundtvig var i dyb sorg.[1]

Den oprindelige lejlighedssang havde en slutstrofe der henviste til sølvbryllup og Slots Bjergby.[1] Grundtvig omskrev senere denne strofe der lyder[1]

Det er en liflig Sølvbryllups-Fest
I Bjergby, mellem de skarpe Vinde,
Hvor luunt saalænge sad Herrens Præst
I Børne-Kreds med sin Dannekvinde;
Ja, det er Gammen
At sidde sammen,
Hvor Arne-Flammen
Er Kiærlighed!

Musik

Det var Fenger-parrets børn der sendte melodien til Grundtvig.[1] Den melodi var skrevet af Weyse til sølvbrudens forældres sølvbryllup i 1833 på godset Falkensten hvor Weyse var en ofte gæst.[1] Teksten til 1833-sangen var skrevet af F.C. Hillerup og han havde skrevet den til melodien for en drikkevise.[1] Man havde dog ikke fundet drikkevisen passende til sølvbrylluppet så man fik Wejse til at skrive en ny melodi.[1]

Udgivelser

I Den Danske Salmebog af 2003 findes den som nummer 703 under afsnittet "Menneskelivet - Bryllup og Vielse"[2] og i Højskolesangbogens 18. udgave som nummer 439.[3]

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:

Referencer

  1. ^ a b c d e f g h i Erik Norman Svendsen (2008), Syng for livet, København: Kristeligt Dagblads Forlag, s. 252-253, ISBN 978-87-7467-030-8, Wikidata Q122773074
  2. ^ Det er så yndigt at følges ad i Den Danske Salmebog (nr. 703)
  3. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 10. august 2020. Hentet 12. august 2020.

Eksterne henvisninger

SangteksterSpire
Denne artikel om en sangtekst er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik