Det arabiske alfabet

Det arabiske alfabets tema er et, der har fanget mange menneskers opmærksomhed gennem årene. Siden hans optræden på den offentlige scene har Det arabiske alfabet været genstand for debat, undersøgelse og interesse af både eksperter og fans. Dens indvirkning på samfundet og dagligdagen er ubestridelig, og dens relevans giver fortsat anledning til refleksion på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Det arabiske alfabet, fra dets historie til dets indflydelse på verden i dag, med det formål at give et komplet og opdateret overblik over dette fascinerende emne.

i) nummer – ii) talværdi – iii) isoleret form – iv) til højre forbundet form – v) til begge sider forbundet form – vi) til venstre forbundet form – vii) arabisk navn
I midten ses det gamlie fønikiske alfabet, højre derfra det hebræske og arabiske, og venstre det græske og latinske. Bemærk, at rækkefolgen af det nuværende arabiske alfabet ikke overalt overenstemmer med det fønikiske. Bemærk yderligere, at ikke i alle tilfælde overenstemmer lydværdien af de beslægtede latinske bogstaver med de arabiske.

Det arabiske alfabet (arabisk: الأبجدية العربية, al-abdjadiyya al-ʿarabiyya) er alfabetet af det arabiske sprog og består af 28 bogstaver. For at danne ord, forbindes bogstaverne – med seks udtagelser – fra højre til venstre.

Alfabetet stammer fra det fønikiske alfabet og er dermed beslægtet både med det hebraiske alfabet og det græske alfabet, hvor vores latinske alfabet stammer fra.

Navnet a-b-dja-d-iyyaa hentyder til den gammel fønikisk rækkefølge Aleph, Beth, Gimel, Daleth (arabisk: Alif, Ba, Djim, Dal). Men i dag er optisk lignende arabiske bogstaver blandet imellem: Alif, Ba, Ta, Tha, Djim, Ḥa, Cha, Dal, ... Alligevel møder vi vores kendt rækkefølge K, L, M, N her som Kaf, Lam, Mim, Nun.

Bogstaver

Nr. Navn Wikipedia DMG Udtale Unicode/HTML IPA
1. Alif a, ā, i, u a, ā, i, u a, ā, i, u ا arabisk: ا a, aː, ɒ, ɒː, i, ɨ, u
2. Bā b b b ب arabisk: ب b
3. Tā t t t ت arabisk: ت t
4. Thā th t som engelsk th i "think" ث arabisk: ث θ
5. Djīm dj ğ dj som j i engelsk "jungle" ج arabisk: ج ʤ
6. Ḥā ḥ ḥ skarp åndet h ح arabisk: ح ħ
7. Chā ch ḫ hård ch som i tysk "Dach" خ arabisk: خ x
8. Dāl d d d د arabisk: د d
9. Dhāl dh d stemt th som i engelsk "this" ذ arabisk: ذ ð
10. Rā r r tungespids-r ر arabisk: ر r
11. Zāi z z stemt s som i engelsk "zero" ز arabisk: ز z
12. Sīn s s hård, ustemt s som på dansk س arabisk: س s
13. Sjīn sj š sj som sh i engelsk "ship" ش arabisk: ش ʃ
14. Ṣād ṣ ṣ emfatisk s ص arabisk: ص sˁ
15. Ḍād ḍ ḍ emfatisk d ض arabisk: ض dˁ
16. Ṭā ṭ ṭ emfatisk t ط arabisk: ط tˁ
17. Ẓā ẓ ẓ emfatisk th ظ arabisk: ظ ðˁ
18. Ain ʿ ʿ guttural frikativ, med lyd af /a/ ع arabisk: ع ʕa
19. Ghain gh ġ gane-r som på dansk غ arabisk: غ ɣ
20. Fā f f f ف arabisk: ف f
21. Qāf q q guttural, emfatisk k ق arabisk: ق q
22. Kāf k k k ك arabisk: ك k
23. Lām l l l ل arabisk: ل l
24. Mīm m m m م arabisk: م m
25. Nūn n n n ن arabisk: ن n
26. Wāw w, ū, u w, ū, u w, ū, u ه arabisk: و w, u, u
27. Hā h h h و arabisk: ھ h
28. Lamalif lā lā lā ى arabisk: لا la
29. Hamzah ' ' guttural frikativ, stammer fra 'Ain ِ arabisk: ء ʕ
30. Yā y, ī, i y, ī, i y, ī, i ّ arabisk: ي j, i, iː, ɨ, ɨː

Eksterne henvisninger

SprogSpire
Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.