I vore dage er Det Europæiske Miljøagentur blevet et mere og mere tilbagevendende samtaleemne i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Det Europæiske Miljøagentur fået en ledende rolle i vores liv, hvilket har haft en væsentlig indvirkning på forskellige aspekter. Fra økonomi til kultur har Det Europæiske Miljøagentur sat et uudsletteligt præg på samtiden. Af denne grund er det vigtigt at analysere og reflektere over Det Europæiske Miljøagentur, forstå dets implikationer og konsekvenser i vores nuværende virkelighed. I denne artikel vil vi gå i dybden med virkningen af Det Europæiske Miljøagentur og dens relevans i det moderne samfund.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA), har hovedsæde i København og er EUs agentur for bearbejdning, analyse og formidling af information om miljøtilstand - og udvikling i Europa, om de kræfter driver udviklingen og virkningerne af implementeret miljøtiltag.[1] Miljøagenturets bestyrelse har repræsentanter fra hver af landenes regering, en repræsentant for Europakommissionen og to repræsentanter udpeget af Europaparlamentet. Arbejdet er støttet af et videnskabeligt udvalg, temacentre med kontrakter med grupper af forskningsinstitutioner.
Miljøagenturets målsætning er at levere pålidelige, uafhængige oplysninger om miljøkvalitetskrav, miljøpåvirkninger og miljømæssig sårbarhed. EEA er en vigtig kilde til information for alle, der er involveret i at formulere, vedtage, gennemføre og evaluere miljøpolitikken, samt den brede offentlighed.
Alle EU-lande er medlemmer af miljøagenturet, men også lande uden for EU kan deltage. I 2013 er der 33 medlemslande: EU's 28 medlemsstater plus Island, Liechtenstein, Norge, Schweiz og Tyrkiet. Norges medlemskab er en del af EØS-aftalen. Albanien, Bosnien-Herzegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien har ansøgt om medlemskab.
Temacentre i 2010: