Denguevirus

I dag vil vi tale om Denguevirus, et emne der har fået stor aktualitet i de senere år. Denguevirus er et emne, der har været genstand for debat, forskning og analyse på forskellige områder, fra politik til videnskab, herunder kultur og samfund generelt. Denguevirus har rejst modstridende meninger, skabt kontroverser, været en kilde til diskussion og har vakt mange menneskers interesse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Denguevirus, dykke ned i dens betydning, dens implikationer og dens indflydelse i nutidens verden. Uden tvivl er Denguevirus et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, og som fortjener at blive behandlet på en dyb og tankevækkende måde.

Elektronmikroskopisk billede af en samling Denguevirioner
To modeller der viser strukturen af Denguevirus

Denguevirus, DENV, er en virus der forårsager sygdommen denguefeber, en zoonose, der overføres til mennesker fra myg. Den forekommer ikke i Danmark, men globalt inficeres 400 millioner mennesker årligt.[1]

Ved den anden infektion med DENV er patienten prædisponeret til et mere alvorligt sygdomsforløb selv om – eller måske netop fordi – patienten har antistoffer mod en af undertyperne eller er vaccineret. Dette forhold tillægges en mekanisme der kaldes antistof-dependant enhancement, ADE eller antistof-afhængig forstærket infektivitet.[2][3]

Denguevirus er nært beslægtet med zikavirus og TBE virus.

Biokemi

Denguevirus er en flavivirus med en ydre membrankappe og en indre kapsid (proteinkappe) og et genom af +ssRNA (positivt polariseret enkeltstrænget RNA) på 11.000 nukleotider der koder for 10-12 proteiner.[4][5][6][7]

Receptor på værtscelle

DENV binder sig med E-proteinet (Envelope) til heparansulfat på overfladen af værtsceller for at trænge ind i cellen.

Se også

Henvisninger

  1. ^ "Denguefeber. Statens Seruminstutut". Arkiveret fra originalen 7. juni 2020. Hentet 7. juni 2020.
  2. ^ "Editorial: Viral Evasion Mechanisms of the Host Response. Front. Cell. Infect. Microbiol. 2020". Arkiveret fra originalen 7. juni 2020. Hentet 7. juni 2020.
  3. ^ "Impact of immune enhancement on Covid-19 polyclonal hyperimmune globulin therapy and vaccine development. EBioMedicine 2020". Arkiveret fra originalen 1. november 2020. Hentet 8. juni 2020.
  4. ^ "Flaviviridae. Viralzone". Arkiveret fra originalen 20. september 2020. Hentet 11. maj 2020.
  5. ^ "Dengue Viruses. Scitable 2014". Arkiveret fra originalen 8. juli 2020. Hentet 29. april 2020.
  6. ^ "About Dengue: What You Need to Know. CDC". Arkiveret fra originalen 7. maj 2020. Hentet 29. april 2020.
  7. ^ "Genome Polyprotein. Uni Prot". Arkiveret fra originalen 7. august 2020. Hentet 28. juni 2020.