I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Den hollandske tronfølge. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Den hollandske tronfølge fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker i alle aldre og kulturer. Gennem årene har Den hollandske tronfølge spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af samfundet, lige fra underholdning til videnskab og teknologi. Gennem denne artikel vil vi opdage de mange facetter af Den hollandske tronfølge og dens indflydelse på den moderne verden.
Del af en serie om |
Tronfølgerækker |
---|
![]() |
Monarkier |
Den hollandske tronfølge blev kognatisk i 1983. Dette indebærer, at mænd og kvinder har lige adgang til at arve tronen. Dog har ældre søskende arveret forud for yngre søskende.
Konge fra 2013: Willem-Alexander af Nederlandene (født 1967)
NOTE: Prinsesse Margriets sønner blev slettede i arvefølgen, da Willem-Alexander blev konge i 2013. Hvis prinsesse Margriet (født 1943) arver tronen, så vil hendes to ældste sønner (og deres efterkommere) blive genindsat i tronfølgen.
Hvis en prins eller prinsesse gifter sig uden Generalstaternes godkendelse, så mister han eller hun arveretten – både for sig selv og for sine efterkommere.
Friso af Oranien-Nassau (1968–2013), Irene van Lippe-Biesterfeld (født 1939), Christina af Oranje-Nassau (født 1947), Pieter-Christiaan, prins van Oranje-Nassau (født 1972) og Floris Frederik Martijn, prins van Oranje-Nassau (født 1975) giftede sig uden godkendelse fra parlamentet, hvorved de mistede deres arveret.