Den Danske Naturfond
I dag er Den Danske Naturfond fortsat et emne af stor relevans og interesse i samfundet. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Den Danske Naturfond blevet et stadig hyppigere diskussionsemne på forskellige områder, fra politik til populærkultur. Dens virkning og omfang dækker et bredt spektrum af aspekter af dagligdagen, hvilket gør det til et emne for konstant undersøgelse og refleksion. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Den Danske Naturfond, med det formål bedre at forstå dens indflydelse i dag og dens projektion i fremtiden.
| Den Danske Naturfond | |
|---|---|
 Udsigt over Skals Ådalen fra Kragbjerg Høj i Læsten Bakker, der er et af fondens områder. | |
| Generelle informationer | |
| Type | Fond |
| Interesse | Naturforbedring |
| Hjemsted |  Frederiksberg, Danmark |
| Grundlagt | 14. januar 2015 (10 år) |
| Grundlægger | Aage V. Jensen Naturfond, Danmark, Villum Fonden  |
| Formand | Bengt Holst |
| Eksterne henvisninger | |
| www.ddnf.dk | |
| CVR-nummer | 36502991 |
Den Danske Naturfond er en dansk privat erhvervsdrivende fond, hvis overordnede formål er at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark. Den blev stiftet i januar 2015 af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond.[1]
Organisationen ejer og driver Skovsgård på Langeland, hvor man også har etableret et større stykke vild natur.[2]
Historie
Den 2. december 2013 underskrev statsminister Helle Thorning-Schmidt og miljøminister Ida Auken på vegne af den danske stat en aftale om stiftelsen af den privat-offentlige og politisk uafhængige Den Danske Naturfond sammen med de to fonde, Aage V. Jensen Naturfond og Villum Fonden.[3] Staten indskød 500 millioner kroner, mens Villum kom med 250 mio. og Aage V. Jensen 125 mio. Staten betalte yderligere 49 mio. kr. i driftstilskud, så fondens midler udelukkende blev brugt på sit formål. Folketinget vedtog 19. december 2014 ‘Lov om Den Danske Naturfond’, som udstikker rammerne for fondens aktiviteter.[4]
Fondens områder
Mols Bjerge
Fondens første projekt blev offentliggjort i marts 2016. Her ville den i samarbejde med Naturhistorisk Museum og Molslaboratoriet indhegne 120 hektar i Mols Bjerge og efterfølgende sætte vilde heste ud i en 10-årig forsøgsperiode.[5] Indhegningen afløste 14 mindre af slagsen og er beliggende på Molslaboratoriets jorde umiddelbart syd/sydvest for Femmøller og Femmøller Strand.
Bøtøskoven
I 2017 erhvervede Naturfonden Bøtøskoven ved Marielyst på Falster for sammen med Guldborgsund Kommune gennemføre en naturgenopretning af området. Bøtøskoven er en vigtig lokalitet for mange forskellige arter af insekter, flagermus og fugle og er især kendt som en spændende sommerfuglelokalitet. Området har et areal på 153 hektar[6]
Andre områder
Den Danske Naturfond ejer desuden helt eller delvis arealer omkring
- Holme Å ved Varde
- Læsten Bakker og Skals Ådal nordvest for Randers
- Fyns Hoved
- Hammer Bakker nord for Aalborg
- Kollund Skov i bunden af Flensborg Fjord
- Mandø i Vadehavet
- Frejlev Skov på Lolland
Den Danske Naturfond deltager også i en række naturpleje og naturgenopretningsprojekter i samarbejde med andre aktører.[7]
Referencer
- ^ Den Danske Naturfonds officielle hjemmeside Arkiveret 19. september 2020 hos Wayback Machine
- ^ Dansk gods omdanner landbrug til vild natur på naturfonden.dk hentet 28. oktober 2020
- ^ "Den Danske Naturfond". Miljøministeriet. 29. januar 2016. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 7. marts 2016.
- ^ Lov om Den Danske Naturfond Arkiveret 9. juni 2019 hos Wayback Machine
- ^ Kunzendorf, Martin (7. marts 2016). "Vilde heste skal tiltrække flere sommerfugle og gødningsbiller". DR. Arkiveret fra originalen 8. marts 2016. Hentet 7. marts 2016.
- ^ Bøtøskoven Arkiveret 6. juli 2020 hos Wayback Machine på ddnf.dk hentet 4. juli 2020
- ^ Oplev naturen Arkiveret 10. august 2020 hos Wayback Machine på ddnf.dk hentet 4. juli 2020