I denne artikel vil vi undersøge virkningen af Den Bibliometriske Forskningsindikator i den aktuelle kontekst. Den Bibliometriske Forskningsindikator har været genstand for debat og analyse i lang tid, og dets relevans er stadig gældende i det aktuelle scenarie. Den Bibliometriske Forskningsindikator har gennem årene spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter, lige fra samfund til økonomi, kultur og politik. Med denne artikel sigter vi mod at behandle de forskellige facetter af Den Bibliometriske Forskningsindikator, og undersøge dets indflydelse og udvikling over tid. Fra sin oprindelse til sin nuværende situation vil vi analysere, hvordan Den Bibliometriske Forskningsindikator har formet og fortsætter med at forme vores verden lokalt, nationalt og internationalt.
Etablerings- / skabelsesdato | 2009 ![]() | |
---|---|---|
Kort navn | BFI ![]() | |
Arbejdsfelt | bibliometri ![]() | |
Land | Danmark ![]() |
Den danske Bibliometriske Forskningsindikator (Danish Bibliometric Research Indicator, forkortet BFI) var en bibliometrisk metode til at måle den danske produktion af forskningspublikationer. Indikatoren blev skabt i 2009 som følge af et politisk forlig om fordelingen af økonomiske midler mellem danske universiteter. Databasen blev således udviklet med henblik på at kunne sammenligne forskningsproduktionen for hvert universitet.[1] Den blev afviklet efter et forlig i 2021 for at forenkle fordelingen af penge til universiteterne.[2]
BFI bestod af tre niveauer af point, som diverse kanaler blev tildelt. Med kanaler menes der både videnskabelige tidsskrifter, bogserier, som forskere kan få udgivet publikationer i, samt forlag. En publikation optjente således de point, som kanalen, den er udgivet i, har (fx gav niveau 1 et enkelt point). Pointene blev opgjort på institutionsniveau for at beregne fordelingen af de offentlige midler. En kanal skulle være fagfællebedømt, dvs. at forskere, ofte anonymt, inden for et givent videnskabeligt område bedømmer, retter og potentielt afviser en publikation, hvis ikke den lever op til en række videnskabelige idealer og overholder god forskningsetik. Internationale videnskabelige tidsskrifter og serier blev niveauinddelt på BFI-niveau 1 (normalt), 2 (højt) og et valgfrit BFI-niveau 3 (excellent). Forlag blev niveauinddelt på BFI-niveau 1 (normalt) og 2 (højt niveau).
Indtil 2022 havde knap 430 forskere til opgave løbende at vurdere tidsskrifternes, bogseriernes og forlagenes niveauer og holde det opdateret.[3] Et politisk forlig bestemte imidlertid at simplificere processen ved at afskaffe BFI og genbruge BFI-tallene for 2021 til den fremtidige fordeling af den del af finansieringen som fordeles efter universiteternes performance hvad angår publikationer.[4] Hjemmesiden bfi.dk lukkede derfor.[2]
En lignende norsk liste, CRIStin (no), med videnskabelige niveauer af udgivelseskanaler, er offentliggjort af Norsk senter for forskningsdata (no) (NSD).[5]
Siden 2015 har de nordiske lande samarbejdet om at udvikle et fælles register over autoriserede forskningspublikationskanaler med bibliografiske data om tidsskrifter, serier og forlag. NSD - Norsk Center for Forskningsdata, har koordineret den tekniske udvikling. Den nordiske liste består af et bibliografisk datasæt på de publikationskanaler, der er anført i hver lands nationale database. De nationale lister er teknisk forbundet, hvilket giver alle landene en fælles kilde til information, der er ønskelig ud fra ressourceeffektivitet og som et værktøj for landene uden en liste. Listen giver mere information ved at opdatere de bibliografiske data i de nationale databaser og letter en oversigt over forskningsresultater i de nordiske lande.[6]
Følgende tidsskrifter har modtaget det højeste niveau (3) af den danske bibliometriske forskningsindikator:
Denne liste bliver periodisk opdateret af en bot. Manuelle ændringer ved listen bliver fjernet ved næste opdatering!
∑ 23 items.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
Spire Denne samfundsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |