Emnet for De syv vise er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i de seneste år. Hvad enten det skyldes dets relevans i nutidens samfund, dets indflydelse på menneskers dagligdag eller dets betydning i den historiske sammenhæng, er De syv vise et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til De syv vise, med det formål at give en bred og komplet vision om dette emne. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, herunder dets implikationer på forskellige områder, har denne artikel til formål at tilbyde et dybt og kortfattet blik på De syv vise.
De syv vise (græsk: οἱ ἑπτὰ σοφοί, hoi hepta sophoi) var i antikkens Hellas en ærestitulering til syv filosofer, poeter, statsmænd og lovgivere, som levede i tiden mellem 600- og 500-tallet f.Kr. og som var berømte i de påfølgende århundreder for deres visdom.
Traditionelt har hver af de syv vise repræsenteret et aspekt af verdensvisdom, som blev opsummeret i et ordsprog eller visdomsord. Selv om listen af vismænd varierer med forskellige navne, er den følgende den mest almindelige:
Platon lister i dialogen Protagoras[4] følgende syv vise: Thales; Bias; Solon; Pittakos; Kleobulos; Myson fra Chenae eller Chen; og Kilon. Det er den ældste kendte omtale af de syv vise.[5]
Diogenes Laertios har en liste som skiller sig noget ud fra Platons liste, hvor han fremmer Periandros fra Korint i stedet for Myson, ellers er listen identisk.[3]