Dashcam
I dagens verden er Dashcam blevet et emne med stigende interesse. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Dashcam fået en hidtil uset relevans på forskellige områder af samfundet. Uanset om det er på det videnskabelige, kulturelle, politiske eller daglige område, har Dashcam markant påvirket den måde, mennesker forholder sig til, opfatter verden og træffer beslutninger på. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Dashcam og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Dashcam eller dash cam (bilkamera) er det engelsksprogede udtryk for et overvågnings-apparat, som optager videobilleder gennem forruden i biler.
I takt med at prisen på apparaterne er nedadgående og billedkvaliteten opadgående, bliver dashcams mere og mere populære. Dashcam-optagelser går under populær-begrebet undervågning og kan ses som billistens bevis i en eventuel retssag, som modsvar mod overvågnings-billeder.
Bilkameraer er designet til at konstant optage video på flytbar hukommelse som SD kort. Når kortet er fyldt overskrives det automatisk men avancerede funktioner som G-sensor forhindre overskrivelse af data hvor bilen kunne være udsat for en hændelse. Dashcams bruges i dag ofte til at bevise overfor forsikringen samt politiet, hvem der var skyld i en given trafikulykke.
I mange europæriske lande er det lovligt at køre med Dashcam, man må dog ikke optage personer direkte eller dele video af nummerplader offentligt. I Portugal er det ulovligt at benytte Dashcam.
Særligt udbredte er dashcams i lande, hvor politi-korruption og forsikrings-unddragelse er udbredt.
Omfanget af udbredelsen af dashcams er dokumenteret ved nedstyrtningen af Tjeljabinsk-meteoren 15. februar 2013 og nedstyrtningen af TransAsia Airways Flight 235 4. februar 2015[1], i henholdsvis Rusland og Taiwan.
Referencer
- ^ "Here's Where All That Crazy Dashcam Footage Comes From". Time. Arkiveret fra originalen 20. august 2017. Hentet 17. august 2017.