Dannebrog (1850)
I dag er Dannebrog (1850) et af de mest relevante og diskuterede emner på forskellige områder. Dens indvirkning afspejles i samfundet, økonomien, politik og kultur. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering har Dannebrog (1850) fået større betydning og har genereret endeløse debatter og forskning. Fra forskellige perspektiver søger vi at forstå og analysere dens indflydelse i nutidens verden. I betragtning af dette scenarie er det vigtigt at udforske de mange dimensioner, som Dannebrog (1850) omfatter, såvel som dets implikationer på globalt og lokalt niveau. I denne artikel vil vi dykke ned i det fascinerende univers af Dannebrog (1850), for at forstå dets kompleksitet og dets relevans i dag.
 Dannebrog | |
|---|---|
.jpg) Dannebrog som linjeskib | |
| Klasse | |
| Type | Linjeskib, 1864:Panserskib |
| Historie | |
| Værft | Orlogsværftet |
| Påbegyndt | 28. april 1848 |
| Søsat | 25. september 1850 |
| Taget i brug | 17. maj 1853 |
| Udgået | 15. februar 1875 |
| Skæbne | Ophugget 1897-98. |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 4.747 t (linjeskib), 3.057 t. (panserskib) |
| Længde | 65,5 m |
| Bredde | 15,5 m |
| Dybgang | 7,1 m |
| Fremdrift | Maskineri: 1.150 HK fra 1864. Sejl: Barkrigget. |
| Fart | 8,7 knob |
| Panser | 114 mm sidepanser af smedejern |
| Besætning | 1864: 330 |
| Artilleri | 72 styk 30 pund forladere 10 styk 4 pund haubitser 1864: 16 styk 60 pund forladere senere: 6 styk 20,3 cm riflede forladere 10 styk 15,2 cm riflede forladere |
For alternative betydninger, se Dannebrog (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Dannebrog)
Linjeskibet Dannebrog var den danske marines sidste linjeskib, og efter ni års tjeneste (1853-1862) kom det i dok på Orlogsværftet for at blive ombygget til panserskib. Perioden var præget af store ændringer i udformningen af krigsskibe. Siden 1860 havde man i Danmark diskuteret bygningen af panserskibe efter engelsk og fransk forbillede, og da efterretningerne om Slaget ved Hampton Roads i marts 1862 nåede frem, kom der mere fart i planerne. Panserskibets overlegenhed var bevist, og i løbet af april-maj blev der taget beslutning i Rigsdagen om at købe et panserskib af monitor-typen, samt at ombygge Dannebrog og fregatten Peder Skram til panserskibe. I juli 1862 kom Dannebrog i dok på Orlogsværftet. Det øverst dæk blev fjernet, og der blev installeret maskineri og monteret panserplader langs hele skibssiden. Dannebrog var klar i marts 1864, to måneder efter at krigen mod Tyskland og Østrig var brudt ud. Otto Fredrik Suenson var skibets konstruktør.
.jpg)
Tjeneste
Dannebrog blev efter ombygningen sendt til eskadren i den østlige del af Østersøen. Efter slaget ved Helgoland havde marinen en formodning om, at Østrig ville sende nogle af sine panserskibe til danske farvande, og Dannebrog blev i juli-august sendt til Kattegat sammen med fregatten Niels Juel for at patruljere. Dannebrog blev i denne periode betegnet som "pansret korvet", en lidt misvisende titel til et af marinens kraftigste skibe. I 1865 blev betegnelsen ændret til panserfregat. Dannebrog blev udrustet igen i 1870, hvor den indgik i sommereskadren. Skibet udgik af marinen i 1875, og fik både panser, maskineri og artilleriet fjernet. Panseret gik nu ikke til spilde, for en del af det blev anvendt i Københavns befæstning. Dannebrog var herefter kaserneskib til 1894, så blev det anvendt som flydende skydeskive, og til sidst ophugget i 1897-98. Dannebrogs kanoner blev i 1881 - 1882 omstøbt til en statue af Niels Ebbesen, som ses på Rådhustorvet i Randers.
Litteratur
- R. Steen Steensen, Vore panserskibe, (Marinehistorisk Selskab, 1968)
Eksterne kilder/henvisninger
- Linieskibet DANNEBROG under bygning på Orlogsværftet i 1849. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Johnny Balsved (3. august 2003). "Dannebrog". navalhistory.dk, Flådens historie.