I dagens verden er Danmarks Naturfond et emne, der fortsætter med at skabe interesse og debat. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien eller dets indflydelse på populærkulturen, er Danmarks Naturfond fortsat et emne af stor betydning i dag. Der er undersøgt og skrevet meget om Danmarks Naturfond gennem årene, og dets relevans er ikke blevet det mindste. Fra dets oprindelse til dets implikationer i den moderne verden er Danmarks Naturfond fortsat genstand for undersøgelser og forskning inden for forskellige discipliner. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Danmarks Naturfond og dens betydning i nutidens verden.
Danmarks Naturfond | |
---|---|
Generelle informationer | |
Type | Fond |
Interesse | Naturbevarelse |
Hjemsted | ![]() |
Grundlagt | 1967 |
Formand | Maria Reumert Gjerding |
Eksterne henvisninger | |
dknf.dk | |
CVR-nummer | 16064696 ![]() |
Danmarks Naturfond er en fond som blev stiftet i 1967 af Danmarks Naturfredningsforening. Fonden har til formål at bevare landskabelige og kulturhistoriske værdier, at beskytte dyre- og planteliv og at sikre rekreative områder for befolkningen ved erhvervelse og drift af fast ejendom, samt at yde støtte til fredningsformål.
Fonden får midler fra indsamlinger, gaver og arv. Den ejede i 2016 i alt 16 ejendomme med naturområder på i alt mere end 600 hektar. Fonden er erhvervsdrivende. Den har hovedsæde på Skovsgaard Gods på Langeland hvor den driver økologisk landbrug. På godset er også et besøgscenter og en økologiske cafe og Langelands Museum har udstillinger (vogn-, skovbrugs- og tyendemuseum).
Fonden får også arealer fra et energiselskab; 5 hektar for hver 100 hektar solcelleanlæg, og 1 hektar for hver vindmølle.[1]