Danegæld

I denne artikel vil vi udforske virkningen Danegæld har haft på det moderne samfund. Siden dets fremkomst har Danegæld været et emne af interesse for både akademikere og den brede offentlighed. Formålet med denne artikel er at analysere i dybden den rolle, som Danegæld har spillet i forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på kultur, politik, økonomi og andre områder. Gennem et kritisk og reflekterende blik vil vi undersøge de forskellige nuancer og perspektiver omkring Danegæld, for bedre at forstå dets rækkevidde og betydning i samtiden.

Runestenen "U 344" i Orkesta, Uppland, Sverige er rejst til minde om vikingen Ulf av Borresta. Den fortæller, at han tre gange havde taget danegæld i England; første gang med Skoglar-Toste, anden gang med Thorkil den høje og sidste gang med Knud den store.

Danegæld var den skat, som fremmede områder betalte til danske vikingekonger for ikke at blive overfaldet og plyndret.[1]

Befolkningen i England og Frankrig betalte, men givetvis har landene omkring Østersøen også betalt danegæld til den danske konge frem til Svend Estridsen, som Adam af Bremen antyder. Det første eksempel findes i 991, hvor Ethelred 2. den Rådvilde betalte 10.000 romerske pund (3.300 kg) sølv[2] til en invaderende vikingehær for at stoppe deres plyndringer, efter et nederlag under slaget ved Maldon.

Betaling af danegæld er omtalt på de såkaldte englandsstenene, der er rejst i Skandinavien og Nordtyskland, dog ikke i Danmark.

Referencer

  1. ^ danegæld i Den Store Danske på Lex.dk
  2. ^ Gordon, E.V. (1957). The Battle of Maldon. London: Methuen's Old English Library.
DanskSpire
Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Historie