I den følgende artikel vil vi grundigt udforske emnet Dag Solstad og analysere dets indvirkning på forskellige aspekter af samfundet. Fra dens oprindelse til dens udvikling i dag, vil vi dykke ned i dens historiske, kulturelle og sociale implikationer. Derudover vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger, der findes omkring Dag Solstad, og hvordan disse har påvirket hans opfattelse i samfundet. Uden tvivl har Dag Solstad været genstand for debat og kontroverser gennem tiden, så denne analyse vil søge at give et omfattende og objektivt billede af dets relevans i dag.
Dag Solstad | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 16. juli 1941 ![]() Sandefjord, Norge ![]() |
Død | 14. marts 2025 (83 år) ![]() Oslo, Norge ![]() |
Dødsårsag | Hjertestop ![]() |
Ægtefælle | Therese Bjørneboe (1995-2025) ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Novelleforfatter, dramatiker, manuskriptforfatter, forfatter, romanforfatter ![]() |
Fagområde | Litterær aktivitet ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Doblougprisen (1996), Svenska Akademiens nordiska pris (2017), Kritikerprisen (1992), Nordisk Råds litteraturpris (1989), Brageprisen i skønlitteratur for voksne (2006) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Dag Solstad (født 16. juli 1941 i Sandefjord, død 14. marts 2025[1]) var en norsk forfatter, der opfattes som en af de mest centrale forfattere i nyere norsk litteratur.[kilde mangler] Han er mest kendt for sin skønlitteratur, men skrev også essays, artikler samt reportagebøger om fodbold.
Han modtog i 1989 Nordisk Råds litteraturpris for romanen Roman 1987.[1]
Udover Roman 1987 har Solstad bl.a. skrevet romanerne Gymnasielærer Pedersens beretning om den store politiske vækkelse som har hjemsøgt vort land (1982), Brudgom (1987), Professor Andersens nat (1996) og T. Singer (2000).
Han var i Profil-kretsen, en gruppe som Morgenbladet.no har kaldet "nyere norsk litteraturhistories mest berømte gruppering".[2]
Solstads værker beskriver vigtige sider af det norske samfunds udvikling fra 1960'erne og fremad. I alle hans romaner minder hovedpersonernes alder og livsindstilling om Solstads egen. Hans forfatterskab kan groft inddeles i fem faser, som følger hver sit årti: I 1960'erne var hans bøger tydeligt præget af modernismen. I 1970'erne var de mere socialrealistiske og politiske. I 1980'erne forlod han utopien og skrev romaner, hvor han så tilbage på 1970'ernes radikale politiske holdninger. I 1990'erne behandlede hans produktion desillusionerede mænd. Efter årtusindskiftet blev hans romaner mere eksperimenterende.[1]