I dagens verden er DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi blevet et emne af stor betydning og interesse. Siden dets fremkomst har DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden og genereret debatter, diskussioner og i mange tilfælde konkrete handlinger. Dens virkning har overskredet grænser, kulturer og generationer og er blevet et fokuspunkt for eksperter, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, udforske dens oprindelse, udvikling, implikationer og mulige fremtidige scenarier. Igennem disse sider vil vi afsløre mysterierne omkring DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, nedbryde dens betydning og relevans i den aktuelle kontekst, hvilket giver en omfattende og opdateret vision om dette emne, der bekymrer os så meget.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi er en en dansk forskningsinstitution der er udsprunget af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser og hører under Aarhus Universitet, der har en rammeaftale med Miljø- og Fødevareministeriet om forskningsbaseret myndighedsbetjening[1][2]. Centret leverer rådgivning og viden om natur, miljø og energi, og har kontrakter med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. Centret hører under institutterne Bioscience[3] og Institut for Miljøvidenskab[4] der er en del af Faculty of Natural Sciences.
Siden 2011 har centret løbende udgivet forskellige publikationer.[5] Det sker i flere forskellige udgivelsesrækker: Videnskabelige rapporter, tekniske rapport, tekniske anvisninger, notater, nyhedsbreve, og Miljøbiblioteket.
Videnskabelig rapporter udgives digitalt og nummereret. I 2020 var antallet af rapporter nået over 400. De er forfattet på dansk eller engelsk. Flere af disse udgivelser er under det såkaldte NOVANA-program, med status over den danske natur.[6] Eksempler på videnskabelige rapporter er "Effekter af havvindmøller på marsvinepopulationen i Kattegat"[7] og "Insekters tilbagegang. Hvilke insekter går tilbage, hvorfor og hvad kan der gøres?".[8]
Tekniske rapporter udgives også digital og på dansk og engelsk. I 2020 var antallet nået over 180.
Miljøbiblioteket (også Miljøbiblioteksbøger) er en populærvidenskabelig bogserie udgivet i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.[9]
Forskere på DCE var i foråret 2016 i sagen der blev kendt som Kvælstofsagen eller Gyllegate, udsat for kritik af landbrugsorganisationerne Landbrug & Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug hvor en række forskere fra DCE var kritiske overfor regeringens landbrugspakke. Universitetet fastholdt at DCE udelukkende leverer rådgivning baseret på forskning efter internationale standarder, og prodekan Kurt Nielsen svarede at ”Den rådgivning, Aarhus Universitet leverer, er kun de rapporter og notater, som miljøministeriet får. Derudover har forskere ret til at udtale sig ligesom alle andre i dette her land,” . [10]