Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen

I dagens verden er Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen er Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen blevet mere og mere til stede i vores liv og spiller en afgørende rolle i forskellige aspekter af det moderne samfund. Uanset om vi taler om Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplens indflydelse på populærkulturen, dens indvirkning på den globale økonomi eller dens betydning i det videnskabelige område, er der ingen tvivl om, at Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen står højt på den aktuelle diskussionsdagsorden. I denne artikel vil vi udforske Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen's rolle i vores liv i dybden og analysere dens relevans i forskellige sammenhænge.

Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen
Overblik
GenreStumfilm
Instrueret afEduard Schnedler-Sørensen
Manuskript afAlfred Kjerulf Rediger på Wikidata
MedvirkendeValdemar Psilander
Udgivelsesdato1912
Censur7 år Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Længde41 min.
OprindelseslandDanmark
Links
på IMDb
på danskefilm.dk
i DFI's filmdatabase
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Dødsspring til Hest fra Cirkuskuplen er en stumfilm. Filmen er historien om grev Willy von Rosenörn (spillet af Valdemar Psilander), der er blevet ruineret og flytter ind på et artisthotel. Han engageres af cirkusdirektør Winge og drages af Winges elskerinde mademoiselle Doré. Hun overtaler Willy til at udføre filmens store stuntnummer: Dødsspringet til hest fra en platform hejst op under cirkuskuplen, med fyrværkeri eksploderende omkring sig og hesten.[1]

Referencer

  1. ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om en dansk film er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Film