Confederations Cup 2013

Spørgsmålet om Confederations Cup 2013 er et af de mest relevante emner i dag, med konsekvenser på forskellige områder af samfundet. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på dagligdagen har Confederations Cup 2013 skabt lidenskabelige debatter og har været genstand for adskillige undersøgelser og forskning. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Confederations Cup 2013, analysere dens historiske betydning, dens indflydelse på populærkulturen og dens relevans i dag. Derudover vil vi undersøge de mulige fremtidige implikationer af Confederations Cup 2013 og mulige løsninger på de udfordringer, det udgør. Tag med os på denne spændende rejse gennem verden af ​​Confederations Cup 2013!

Confederations Cup 2013 var den 9. udgave af fodboldturneringen Confederations Cup, der afholdtes i Brasilien i juni 2013, som en generalprøve på VM i 2014, der også blev afholdt i landet.

Turneringen havde deltagelse af otte lande: mestrene fra hvert af de kontinentale forbund samt verdensmestrene og værtsnationen.

Confederations Cup 2013 blev vundet af Brasilien efter sejr over Spanien i finalen med 3-0 på Estadio do Maracanã.

Kvalificerede hold

Hold Konføderation Kvalifikations metode Kvalifikations dato Deltagelse.
 Brasilien CONMEBOL VM i fodbold 2014 Vært 30. oktober 2007 Syvende
 Spanien UEFA VM i fodbold 2010 Vinder 11. juli 2010 Anden
 Japan AFC AFC Asian Cup 2011 Vinder 29. januar 2011 Femte
 Mexico CONCACAF CONCACAF Gold Cup 2011 Vinder 25. juni 2011 Sjette
 Uruguay CONMEBOL Copa América 2011 Vinder 24. juli 2011 Anden
Fransk Polynesien Tahiti OFC 2012 OFC Nations Cup Vinder 10. juni 2012 Første
 Italien UEFA UEFA Euro 2012 toer1 28. juni 2012 Anden
 Nigeria CAF Africa Cup of Nations 2013 Vinder 10. februar 2013 Anden

1Italien fik pladsen, fordi Spanien kvalificerede sig som verdensmester.

Stadion

Der blev anvendt seks stadioner i hver sin by.[1]

Belo Horizonte Recife
Estádio Governador Magalhães Pinto
(Mineirão)
Kapacitet: 62.547
(Opgraderet)

 Arena Pernambuco
Kapacitet: 44.248
(Nyt stadion)

Brasília Rio de Janeiro
Estádio Nacional de Brasília
(Estádio Nacional)
Kapacitet: 68.009
(Genopbygget)

 Estádio Mário Filho
(Maracanã)
Kapacitet: 76.804
(Opgraderet) [2]

Fortaleza Salvador
Estádio Plácido Aderaldo Castelo
(Castelão)

Kapacitet: 64.846
(opgraderet)

 Arena Fonte Nova
Kapacitet: 52.048
(Genopbygget)

Resultater

Finalen

Brasilien vandt efter sejr over Spanien i finalen med 3-0 på Estadio do Maracanã og med dommer Björn Kuipers (Holland). Målene i finalen blev scoret af Fred efter 2' og 47' og Neymar Jr. efter 44'. Neymar Jr. (BRA) blev "Man Of The Match" i finalen

Bronze-kampen

Bronze-kampen blev spillet mellem Uruguay og Italien. 2-2 var stillingen efter de første 90 minutter, og efter ekstra spilletid var stillingen den samme. Målscorer var Edinson Cavani efter 58' og 78' for Uruguay og Davide Astori efter 24' samt Alessandro Diamanti efter 73' for Italien. Ved den efterfølgende staffesparkskonkurrence vandt Italien.

  1. 0-0 Diego Forlán -Brænder
  2. 0-1 Alberto Aquilani - scorer
  3. 1-1 Edinson Carvani - scorer
  4. 1-2 Stephan El Shaarawy - scorer
  5. 2-2 Luis Suárez - scorer
  6. 2-2 Mattia De Sciglio - Brænder
  7. 2-2 Martín Cáceres - Brænder
  8. 2-3 Emanuele Giaccherini - scorer
  9. 2-3 Walter Gargano - Brænder

Edinson Cavani blev "Man Of The Match" i bronze-opgøret.

Referencer

  1. ^ "Acorn Media Group: Press Releases". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 6. maj 2013. Hentet 6. februar 2013.
  2. ^ "Cadeiras sao retiradas do Maracanã para conclusao da primeira etapa das obras pra a Copa do Mundo - Chairs are removed from Maracanã concluding the upgrading first step" (portugisisk). Noticias.r7.com. 1990-01-06. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011. Hentet 6. februar 2013.
FodboldSpire
Denne artikel om en fodboldturnering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.