I denne artikel vil vi udforske emnet Colitis ulcerosa i dybden. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag, vil vi sætte alle aspekter relateret til Colitis ulcerosa under forstørrelsesglasset. Vores mål er at tilbyde vores læsere et komplet og detaljeret overblik over dette emne, hvilket giver uvurderlig information, der giver dem mulighed for bedre at forstå dets betydning og indvirkning på forskellige områder. Gennem en udtømmende analyse og præsentation af relevante data skal vi dykke ned i Colitis ulcerosa for at afdække dens implikationer og dens omfang i forskellige sammenhænge. Uden tvivl er Colitis ulcerosa et yderst relevant emne, som fortjener en grundig undersøgelse, og det er præcis, hvad vi vil gøre på de følgende sider. Så gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse gennem Colitis ulcerosa.
Colitis ulcerosa Klassifikation | |
---|---|
![]() Endoskopisk billede af et sigmoidalt colonsegment ramt af ulcerøs colitis. | |
Information | |
Navn | Colitis ulcerosa |
Medicinsk fagområde | gastroenterologi ![]() |
Genetisk association | PTPRC, IL10, ITGAL, IL26, NOD2, TCF4, CIITA, CACNA2D1, DAP, FCGR2A, GNA12, GPR35, IL7R, LSP1, MST1, HDAC9, OTUD3, SATB2, RNF186, INAVA, BTNL2, CARD9, ZFP90, IL23R, PUS10, CCNY, IL17REL ![]() |
SKS | DK51 |
ICD-10 | K51 |
ICD-9 | 556 |
OMIM | 191390 |
DiseasesDB | 13495 |
MedlinePlus | 000250 ![]() |
ICD-9-CM | 556, 556.9, 556.5, 556.8 ![]() |
Patientplus | ulcerative-colitis-pro ![]() |
MeSH | D003093 ![]() |
Information med symbolet ![]() | |
Colitis ulcerosa (dansk: blødende tyktarmsinflammation) er en autoimmun inflammatorisk tarmsygdom, som kun berører den nedre del af tyktarmen og endetarmen. Sygdommen er første gang beskrevet i 1859.[1] Den er mest udbredt i den vestlige verden, særligt i de nordlige egne. I Danmark regner man med at omkring 52.000 mennesker har sygdommen (sammen med Crohns sygdom) og hvert år kommer der 1.040 nye tilfælde af Colitis ulcerosa til.[2]
Den regnes med i gruppen af inflammatoriske tarmsygdomme (IBD), hvortil også Crohns sygdom og mikroskopisk kolit hører. Inflammationen forekommer når kroppens immunforsvar begynder at angribe sit eget væv. Sygdommen har et forløb der er karakteriseret ved aktive perioder og perioder med stilstand. Sygdommens udbredelse inddeles i proktit (kun endetarmen), venstresidig kolit (fra rektum op til tyktarmens første bøjning) og total eller pan kolit (hvor hele ende- og tyktarmen er betændt). Aktive perioder forekommer med et par måneder til års mellemrum.
Sygdommen må ikke forveksles med irritabel tyktarm.
Man kender ikke årsagen til sygdommen, men den ses hyppigst i den vestlige verden og specielt i de nordlige dele, hvilket tyder på at vores levevis er med til at udvikle sygdommen, således har færinger en meget højere forekomst af mave-tarmsygdomme end danskere og forekomsten holder i 10 år efter de er flyttet hertil, hvorefter den aftager til et dansk niveau.[3]
På trods af at flere patienter med Colitis ulcerosa lider af depression, har det ikke været muligt at påvise en direkte sammenhæng mellem depression og flere udbrud i sygdommen[4], nogle mener dog at der en sammenhæng mellem psykisk stress og opblussen i sygdommen.[5]
Man kan ikke kureres for sygdommen, men den kan behandles enten kirurgisk eller medicinsk : Kirurgisk ved at fjerne den del af tarmen, der er angrebet og indsætte en stomi. Eller medicinsk ved oftest at slå akutte anfald ned ved hjælp af binyrebarkhormoner og derefter holde sygdommen nede ved hjælp af 5-aminosalicylsyre (5-ASA)-præparater.[6]
Udviklingen af nye tilfælde af Colitis ulcerosa er steget støt i de senere år, således var der 10,7 nye tilfælde pr. 100.000 i 1980, mens der i 2013 var 18,6 nye tilfælde pr. 100.000 indbyggere.[1]
Colitis ulcerosa har følgende undertyper: