Colistin

I dagens verden har Colistin indtaget en ledende rolle på forskellige områder af livet. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på teknologien er Colistin blevet et ekstremt vigtigt emne at analysere og diskutere. Som tiden skrider frem, er Colistin fortsat et relevant emne, der fortsætter med at skabe debat og refleksion på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Colistin, fra dets oprindelse og udvikling til dets indvirkning på nutiden. Derudover vil vi undersøge vigtigheden af ​​grundigt at forstå og analysere den rolle Colistin spiller i dag, og hvordan dette kan påvirke fremtiden.


Kemisk struktur af colistin (polymyxin E).

Colistin eller polymyxin E er et antibiotikum, der produceres af visse stammer af Paenibacillus polymyxa var. colistinus. Colistin er en blanding af to cykliske polypeptider colistin A og B

Da colistin binder til de Gram-negative bakteriers lipopolysaccharid (LPS, også kaldet endotoxin), er det som antibiotikum effektivt mod de fleste Gram-negative baciller.

Colistin er en årtier gammel medicin, der faldt i unåde på grund af sin nefrotoksicitet. Det er fortsat et af de sidste forsvar over for multiresistente Pseudomonas aeruginosa, Klebsiella pneumoniae og Acinetobacter. NDM-1 metallo-beta-lactamase multidrug-resistente enterobakterier har også vist en modtagelighed over for colistin.

Colistin blev tidligere givet som intramuskulær injektion mod Gram-negative infektioner, men benyttes nu mest som aerosol ved cystisk fibrose.[1]

Colistinresistens er blevet identificeret både i Europa, USA og Kina i Escherichia coli stamme SHP45, hvor resistensen er båret af et plasmid med mcr-1-genet.[2] MRSA-bakteriestammer kan udvikle en ikke-genetisk multiresistens ved behandling med colistin.[3]


Se også

  1. ^ Colistin: An overview. UpToDate 2016
  2. ^ Superbugs for dummies: Explaining the battle between bacteria and antibiotics. STAT 2016
  3. ^ "Ny type antibiotikaresistens lever i skjul. Københavns universitet. Nyheder 2015". Arkiveret fra originalen 15. februar 2015. Hentet 2. juni 2016.