I dagens verden er Col d'Izoard et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Uanset om det er på grund af dets relevans i nutidens samfund, dets indvirkning på dagligdagen eller dets historiske betydning, har Col d'Izoard skabt stigende interesse på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske alt relateret til Col d'Izoard i detaljer, fra dets oprindelse til dets indflydelse i dag. Vi vil opdage, hvordan Col d'Izoard har formet den måde, vi lever, tænker og forholder os på, samt dens projektion ind i fremtiden. Gør dig klar til at dykke ned i en dyb og detaljeret analyse af Col d'Izoard, og opdag alle de aspekter, der gør dette emne værdigt til undersøgelse og refleksion.
Col d'Izoard | |
---|---|
Col de l’Izoard | |
![]() | |
Højde | 2.360 m.o.h.[1][2] |
Længde | 24 km[3] |
Krydses af | Fransk landevej D902[4] |
Sted | Hautes-Alpes-departementet ![]() |
Kæde | Alperne |
Koordinater | 44°49′11.18″N 6°44′6.25″Ø / 44.8197722°N 6.7350694°Ø |
Col d'Izoard (eller: Col de l’Izoard) er et bjergpas i de franske alper i departementet Hautes-Alpes. Pashøjden er 2.360 m.o.h.[1][2] Det er muligt at passere det fra midt juni til midt oktober via vejen D902[4], der forbinder Briançon i nord med Guil-floden i Queyras-dalen og ender i Guillestre mod syd. Sydsiden af den øverste del før passet er meget karrakteristisk, og benævnes på fransk som Casse Déserte (noget i retning af forstenet og forladt).
Vejen over passet blev bygget i perioden 1893-1897 under ledelse af General Baron Berge, for hvem, der på toppen i 1934, blev opført et mindesmærke.[5] Passet indgår med mellemrum som en del af Tour de France ruten. Passet har fra nordsiden en gennemsnitlig stigning på 5,8% og fra syd på 4,3%[6] Der findes et mindre museum på toppen der formidler div. cykelbegivenheder.
De atypiske søjlestrukturer, der især er synlige i området omkring 'Casse Déserte', har sin oprindelse i forbindelse med dannelsen af Alperne. To forskellige typer af kalklag, det første dannet ved sedimentering på bunden af Tethyshavet i Trias-tiden (250 mio. år siden) og det andet i Kridt-tiden (140 mio. år siden), blev i forbindelse med dannelsen af Alperne (40 mio. år siden) vendt om på hovedet. Sulfat-rigt vand er sidenhen trængt ind i Trias laget og har medvirket til en cementering (gips-struktur). Efterfølgende har den almindelige erosion bevirket, at kridttids lagene, der eroderes hurtigere, har efterladt de nu bemærkelsesværdige søjlestrukturer.