I dagens artikel skal vi tale om Cleph. Cleph er et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed i den seneste tid. Dens indvirkning er ubestridelig, og dens relevans strækker sig til en bred vifte af områder, fra politik til populærkultur. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Cleph, undersøge dets historiske betydning, dets relevans i nutidens samfund og mulige konsekvenser for fremtiden. Gennem detaljerede og gennemtænkte analyser håber vi at kunne kaste lys over dette fascinerende emne og fremme forståelse og dialog blandt vores læsere. Så gør dig klar til at fordybe dig i den spændende verden af Cleph!
Cleph (? – 574) var en langobardisk konge der regerede fra 572 til 574. Hans navn staves også som Clef, Clepho, eller Kleph; i italiensk: Clefi.
Efter snigmordet på tidligere konge Alboin i 572 – i en sammensværgelse iværksat af hans kone og dronning Rosamond – samledes 35 hertuger i Pavia, den nyligt indtaget by og nu hovedstad i langobardernes kongerige. Rosamond havde lagt planer med Helmichis og forsøgte at gøre ham til den næste konge af langobarderne med hendes som dronning, men de langobardiske ledere nægtede at anerkende dette. I stedet valgte de Cleph til langobardernes nye konge, og den anden langobardiske konge af Italien. Helmichi, Rosamond og Alboin og hendes datter Alsvinda flygtede til Ravenna.
Cleph fortsatte Alboins ekspansive politik. Han fuldførte erobringen af Tuscia og belejrede Ravenna. For romerne og byzantinerne var han en voldelig og skrækindjagende person, men han blev snigmyrdet efter et år og seks måneder på tronen af en af hans private bodyguards som han havde fornærmet. Også hans kone og dronning Masane blev myrdet.
Hans død blev efterfulgt af en tiårs interregnum uden konger – hvor hertugerne regerede uafhænigt, før hans søn Authari tog kongemagten i 585.
| Foregående: | Langobardernes konge 572-574 |
Efterfølgende: |
| Alboin | Langobardisk hertugstyre |