I dag vil vi tale om Christen-Democratisch Appèl, et emne der har fået stor aktualitet i nyere tid. Siden dens fremkomst har Christen-Democratisch Appèl fanget manges opmærksomhed og er blevet et emne af udbredt interesse. Dens indvirkning spænder over forskellige områder, fra politik til populærkultur, og har skabt diskussioner og debatter rundt om i verden. I denne artikel vil vi udforske Christen-Democratisch Appèl i dybden og analysere dens betydning, implikationer og udvikling over tid. Fra dets oprindelse til dets nuværende tilstand vil vi dykke ned i universet af Christen-Democratisch Appèl for at forstå dets fascinerende og komplekse natur.
Kristendemokratisk Appel Christen-Democratisch Appèl | |
---|---|
![]() Christen-Democratisch Appèl | |
Partileder | Sybrand van Haersma Buma |
Partiformand | Rutger Ploum |
Gruppeleder i Eerste Kamer: | Elco Brinkman |
Gruppeleder i Tweede Kamer: | Sybrand van Haersma Buma |
Grundlagt | 11. oktober 1980 |
Politisk ideologi | Kristendemokrati, Liberalkonservatisme |
Politisk placering | Centrum |
Internationalt samarbejdsorgan | Centrist Democrat International |
Europæisk samarbejdsorgan | Det Europæiske Folkeparti |
Partigruppe i Europaparlamentet | Esther de Lange |
Website | http://www.cda.nl |
Christen-Democratisch Appèl (CDA) (dansk: Kristendemokratisk appel) er et kristendemokratisk politisk parti i Nederlandene.
CDA blev officielt oprettet 11. oktober 1980. Arkitekten bag den nye alliance var Piet Steenkamp. Partiet er et resultat af sammenlægningen af tre tidligere religiøse partier, efter at disse i 1977 indgik i et valgforbund. Det ældste af disse partier, Anti-Revolutionaire Partij (ARP), blev dannet i 1879 og var et militant calvinistisk parti, som kæmpede for statsstøtte til de religiøse skoler. Christelijk-Historische Unie (CHU) var et mere moderat calvinistisk parti, stiftet i 1908 efter en splittelse i ARP. Katholieke Volkspartij (KVP) kan føre sine aner tilbage til den første katolske partidannelse i 1904. Baggrunden for, at disse tre partier slog sig sammen, var svigtende vælgeropslutning og et ønske om mere effektivt at modvirke sækulariseringstendenserne i samfundet.
I lighed med Kristendemokraterne i Danmark og Kristelig Folkeparti i Norge, regnes CDA som et centrumsparti, når det gælder økonomisk politik, samt i forsvars- og sikkerhedsspørgsmål. I stor grad kommer vælgerne fortsat fra det religiøse miljø, men partiet scorer også på sin centrumsposition i partisystemet. Partiet får stemmeri de fleste sociale lag, og partiets vælgere udgør socialt set nærmest et spejlbillede af befolkningen. I Nederlandene betegnes CDAs platform som centrum-højre.
år | medlemmer | år | medlemmer | år | medlemmer |
1975 | 300 | 1990 | 125.033 | 2005 | 73.000 |
1976 | 2000 | 1991 | 122.238 | 2006 | 69.000 |
1977 | 11.797 | 1992 | 118.449 | 2007 | 69.560 |
1978 | 20.000 | 1993 | 112.117 | 2008 | 69.200 |
1979 | 25.500 | 1994 | 107.000 | 2009 | 68.102 |
1980 | 162.179 | 1995 | 100.442 | 2010 | 67.592[1] |
1981 | 143.000 | 1996 | 94.412 | 2011 | 65.905 |
1982 | 152.885 | 1997 | 91.000 | 2012 | 61.294[2] |
1983 | 147.896 | 1998 | 89.000 | 2013 | 59.126[3] |
1984 | 138.179 | 1999 | 86.000 | 2014 | 56.310[4] |
1985 | 131.627 | 2000 | 82.000 | 2016 | 50.181 |
1986 | 127.849 | 2001 | 80.000 | 2017 | 48.775 |
1987 | 128.588 | 2002 | 78.000 | ||
1988 | 127.046 | 2003 | 79.000 | ||
1989 | 122.486 | 2004 | 73.500 |
Kilde: CDA - medlemstal (Documentatiecentrum Nederlandse Politieke Partijen)
Spire Denne artikel relateret til Nederlandene er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |