Cheyne-Stokes respiration

I denne artikel vil vi behandle emnet Cheyne-Stokes respiration fra forskellige perspektiver med det formål at tilbyde en bred og komplet vision af dette emne. Cheyne-Stokes respiration er et emne af stor relevans i dag, da det påvirker forskellige områder af samfundet, kultur, økonomi, politik og dagligdagen. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige facetter af Cheyne-Stokes respiration, analysere dens historie, dens nuværende implikationer og dens mulige fremtidige udvikling. Derudover vil vi fokusere på specifikke aspekter, der vækker interesse omkring Cheyne-Stokes respiration, såsom dets indflydelse på bestemte befolkningsgrupper, dets påvirkning af miljøet eller dets forhold til andre relevante fænomener. Kort sagt søger denne artikel at tilbyde et komplet og berigende overblik over Cheyne-Stokes respiration, der giver information, refleksioner og analyser, der kan være af interesse for alle typer læsere.

Cheyne-Stokes respiration er et unormalt åndedrætsmønster karakteriseret ved perioder med hurtig vejrtrækning (i medicinske sammenhænge kaldet tachypnø) afbrudt af perioder uden vejrtrækning (apnø). Det kan være symptom på en række forskellige sygdomme. Tilstanden er opkaldt efter lægerne John Cheyne og William Stokes, der beskrev tilstanden i 1800-tallet.[1][2]

Cheyne-Stokes opstår som følge af skade på respirationscentret[3] i hjernen. Ses nogle gange hos nyfødte med ufuldstændig udvikling i dette center.

Tilhørende sygdomme

Cheyne-Stokes ses hos patienter med hjertefejl,[4][5] slagtilfælde, traumatisk hjerneskade og hjernetumor. I nogle tilfælde kan det indtræde under søvn hos ellers raske mennesker, der opholder sig i store højder, som en del af akklimatiseringsprocessen. Det kan optræde ved alle former for toksisk metabolisk encefalopati.[6]

Personale på hospice har dokumenteret Cheyne-Stokes respiration, når patienten nærmer sig døden. De fortæller ligeledes, at patienter, som efterfølgende har været i stand til at berette om oplevelsen, ikke melder om ubehag i forbindelse med vejrtrækningen, selv om det undertiden tolkes som ubehageligt af tilstedeværende familiemedlemmer.

Relaterede mønstre

Cheyne-Stokes er ikke det samme som Biots respiration, hvor grupper af åndedræt har tendens til at være ens i længde og dybde.

Det adskiller sig også fra Kussmauls respiration, der er vedvarende, dyb vejtrækning med normal eller øget frekvens.

Referencer

  1. ^ J. Cheyne: A case of apoplexy in which the fleshy part of the heart was converted into fat. Dublin Hospital Reports, 1818, 2: 216-223. Genoptrykt i F. A. Willius & T. E. Keys: Cardiac Classics, 1941, s. 317-320 (på engelsk)
  2. ^ William Stokes: Fatty degeneration of the heart. In his: The Diseases of the Heart and Aorta. Dublin, 1854, s. 320-327 (på engelsk)
  3. ^ Dorland's Medical Dictionary (engelsk)
  4. ^ Lanfranchi PA, Braghiroli A, Bosimini E; et al. (marts 1999). "Prognostic value of nocturnal Cheyne-Stokes respiration in chronic heart failure". Circulation. 99 (11): 1435-40. PMID 10086966. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) (på engelsk)
  5. ^ Brack T, Thüer I, Clarenbach CF; et al. (november 2007). "Daytime Cheyne-Stokes respiration in ambulatory patients with severe congestive heart failure is associated with increased mortality". Chest. 132 (5): 1463-71. doi:10.1378/chest.07-0121. PMID 17646230. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) CS1-vedligeholdelse: url-status (link) (på engelsk)
  6. ^ The Diagnosis of Stupor and Coma af Plum and Posner, ISBN 0195138988 (på engelsk)