Charles Messier

Gennem historien har Charles Messier været et emne af stor interesse for menneskeheden. Fra gammel tid til nutid har Charles Messier vakt nysgerrighed, debat og refleksion i samfundet. Der er skrevet talrige bøger, lavet film, foretaget research og holdt foredrag om Charles Messier, der viser den betydning og relevans det har i menneskers liv. Charles Messier kan behandle forskellige aspekter, fra det videnskabelige og teknologiske til det kulturelle og filosofiske, hvilket gør det til et tværfagligt og vidtfavnende emne. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Charles Messier, med det formål at udvide vores viden og forståelse af dette fascinerende emne.

Charles Messier
Personlig information
Født26. juni 1730 Rediger på Wikidata
Badonviller, Frankrig Rediger på Wikidata
Død12. april 1817 (86 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
GravstedCimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
NationalitetFrankrig Fransk
ÆgtefælleFru Charles Messier Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev afJoseph-Nicolas Delisle Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1764),
Académie des sciences,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Académie de Stanislas,
Det Preussiske Videnskabsakademi med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom Rediger på Wikidata
FagområdeAstronomi Rediger på Wikidata
Kendte værkerMessiers katalog, D/1770 L1 (Lexell)[1] Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRidder af Æreslegionen (1806) Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Charles Messier (født 26. juni 1730, død 12. april 1817) var en fransk astronom og kometjæger. Han er vel nok bedst kendt for sin liste over stjernetåger og stjernehobe – det såkaldte Messiers katalog.

Messiers karriere begyndte som assistent for en anden fransk astronom, Joseph-Nicolas Delisle, i 1751. Med forudsigelsen af Halleys komets tilbagekomst i 1758, blev Messier interesseret i kometjagt og var året efter også blandt de første, der observerede den. I alt opdagede Messier mindst 13 kometer og genopdagede eller var uafhængig "medopdager" af yderligere 7 kometer. I 1758 antog Messier fejlagtigt Krabbetågen for værende en komet. For at undgå lignende fejl i fremtiden, og dermed lette arbejdet med at lede efter kometer, påbegyndte han sit berømte katalog. Krabbetågen blev således det første objekt (M1) i Messiers katalog. Charles Messier døde natten mellem d. 11. og 12. april 1817 i sit hjem i Paris.

Eksterne kilder/henvisninger

Litteratur

Se også

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.