Cearl af Mercia

I dagens verden er Cearl af Mercia et emne, der vækker stigende interesse blandt et bredt spektrum af befolkningen. Siden dets fremkomst har Cearl af Mercia genereret modstridende meninger og debat omkring dets indvirkning på samfundet. Med tiden har dette emne fået stigende relevans, og det har påvirket forskellige aspekter af dagligdagen og udviklingen af ​​forskellige vidensområder. Dette er grunden til, at det er vigtigt at analysere i dybden de forskellige aspekter relateret til Cearl af Mercia, for at forstå dets omfang og de implikationer, det har for individer, samfund og verden generelt. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Cearl af Mercia med det formål at give en komplet og berigende vision om dens betydning i dag.

Cearl
Konge af Mercia
Regeredeca. 593–606/615
ForgængerPybba
EfterfølgerPenda
Død606/615

Cearl (eller Ceorl[1]) var en konge over det angelsaksiske kongerige Mercia, der hreskede i begyndelsen af 600-tallet indtil omkring 626. Han er den første konge over Mercia, der nævnes i Bedas Historia ecclesiastica gentis Anglorum. Beda var fra Northumbria var fjendtligt indstillet overfor Mercia, og historikeren Robin Fleming har fremsat en teori om, at "ceorl" betyder "rusti" på oldengelsk, og at hans navn derfor skal have været en joke.[2]

Cearls herkomst er ukendt. Han optræder ikke i den mercianske kongelister;[3] Henrik af Huntingdon, der leved ei 1100-tallet, nævner Cearl som hersker efter Pybba, og skriver, at han ikke var Pybbas søn, men hans frænde.[4]

Referencer

  1. ^ Michelle P. Brown; Carol Ann Farr (1. maj 2005). Mercia: An Anglo-Saxon Kingdom In Europe. Continuum International Publishing Group. s. 18–. ISBN 978-0-8264-7765-1. Hentet 4. december 2012.
  2. ^ Fleming, Robin (2011). Britain after Rome: The Fall and the Rise, 400 to 1070. London: Penguin Books. s. 111. ISBN 978-0-140-14823-7.
  3. ^ Angelsaksiske Krønike, for året 626, hvor Penda er nævn.
  4. ^ Henry of Huntingdon, Historia Anglorum, translated by Diana Greenway (1997), Book II, chapter 27 (page 111). Greenway notes that Henry presumably concluded that Cearl was not in the direct royal line, based on ASC 626, and "fitted him in between the father and son" (note 111).