I dagens verden er Carl Schmitt et emne, der har fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på samfundet til dens indflydelse på populærkulturen har Carl Schmitt skabt hidtil uset debat. Når vi fortsætter med at udforske dette konstant udviklende fænomen, er det vigtigt at forstå dets konsekvenser, og hvordan det former verden omkring os. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Carl Schmitt, fra dens historie til dens virkning i dag, for at kaste lys over dette emne og tilskynde til informeret diskussion.
Carl Schmitt Samtidsfilosofi | |
---|---|
![]() Carl Schmitt (1904) | |
Personlig information | |
Pseudonym | Johannes Negelinus ![]() |
Født | 11. juli 1888 ![]() Plettenberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland ![]() |
Død | 7. april 1985 (96 år) ![]() Plettenberg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland ![]() |
Gravsted | Plettenberg ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Politisk parti | NSDAP ![]() |
Søskende | Auguste Schmitt ![]() |
Ægtefæller | Pavla Dorotić, Duška Schmitt ![]() |
Barn | Anima Schmitt de Otero ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Strasbourgs Universitet (til 1910), Ludwig-Maximilians-Universität München ![]() |
Beskæftigelse | Geopolitiker, jurist, politiker ![]() |
Fagområde | Statsforfatningsret, politisk teologi[1] ![]() |
Arbejdsgiver | Bonns Universitet, Handelshochschule Berlin, Strasbourgs Universitet, Technische Universität München, Greifswald Universitet, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universität zu Köln ![]() |
Arbejdssted | Plettenberg, Berlin ![]() |
Kendte værker | Land og hav, Det politiskes begreb ![]() |
Bevægelse | Konservativ Revolution, Vestlig filosofi ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Carl Schmitt (født 11. juli 1888 i Plettenberg, død 7. april 1985 sammesteds) var en tysk katolsk jurist, konservativ retsfilosof og politisk teoretiker. Han var katolik og havde akademisk titel af prof. dr.jur.
Han er en af de mest kendte og omstridte stats- og folkeretsjurister i det tyvende århundrede. Han argumenterede bl.a. for, at diktatur kan være mere demokratisk meningsfuldt end demokrati, og er særlig blevet opfattet som nazismens magtfilosof. Han var også en af de vigtigste kritikere af politisk liberalisme.
Carl Schmitt meldte sig ind i NSDAP i 1933 efter Hitlers magtovertagelse. Efter i årene 1933-1936 ved flere lejligheder at have været aktiv i bogafbrændinger, forsvar for overgreb på jøder m.v. kom Schmitt imidlertid i unåde i december 1936, da han i en kritisk artikel i SS-bladet Das Schwarze Korps blev beskyldt for at være en katolsk opportunist. Schmitt frasagde sig herefter sin stilling som "Reichsfachgruppenleiter", men beholdt dog sin professorstilling. Efter krigen blev Schmitt interneret af den amerikanske besættelsesmagt. Han blev løsladt i 1946, men modsatte sig kategorisk at medvirke i afnazificeringsprogrammet.
Gennem Giorgio Agamben, Chantal Mouffe og andre forfattere er Carl Schmitt blevet en fælles reference i nutidige skrifter på den intellektuelle venstre- såvel som højrefløj. Diskussionerne kredser ikke kun om fortolkningen af Schmitts egen position, men også spørgsmål, der har relevans for samtidig politik: idéen om at statens love strengt taget ikke kan begrænse suverænens handlinger; problemet omkring "undtagelsestilstanden" etc. Han udlagde selv sin lære om suverænitet som en slags politisk teologi, eftersom den moderne statslære fra Hobbes og fremefter i virkeligheden har hentet sine begreber og forestillinger fra den kristne teologi. Han udtalte:
"Alle prægnante begreber i den moderne statslære er sekulariserede teologiske begreber Undtagelsestilstandens betydning for juraen er analog med miraklets betydning for teologien".[2]
Carl Schmitt er desuden kendt for at teoretisere distinktionen mellem ven og fjende.