I dag er Carl Leschly et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder af samfundet. I årevis har dette emne fået betydelig relevans og vækket interessen hos eksperter, akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. Betydningen af Carl Leschly ligger i dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på beslutningstagning på politisk, socialt og økonomisk niveau. Derfor er det vigtigt at forstå i dybden aspekterne omkring Carl Leschly, dets implikationer og dets kort- og langsigtede effekter. Derfor vil vi i denne artikel omfattende og objektivt behandle de forskellige aspekter relateret til Carl Leschly, med det formål at give en klar og komplet vision af dette emne, der er så relevant i dag.
Carl Leschly (7. september 1882 i Aarhus – 25. juli 1956 på Københavns Militærhospital) var en dansk officer, bror til Erik Leschly.
Han var søn af generalløjtnant Mauritz Leschly, blev sekondløjtnant 1903 og premierløjtnant samme år, var ved Hærens Tekniske Korps 1909-11, adjudant ved Fæstningsartilleriregimentet 1913-14, ved 3. division 1914-18, blev kaptajn 1918, var stabschef ved 3. division 1921-23, ved Sjællandske Division 1923-24 og fik afsked fra linjen efter ansøgning 1924. Han blev oberstløjtnant 1927, chef for 10. artilleriafdeling 1927-32, til rådighed for 3. Feltartilleriregiment fra 1932 og tog afsked fra Hæren 1938. Han var ansat ved Dansk Rekylriffelsyndikat 1924-32 samt ved Hærens Flyvertropper 1932-38.
Carl Leschly blev udnævnt til slotsforvalter på Frederiksborg Slot 1938 og gik af som 70-årig i 1952. Han var bl.a. Kommandør af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.
Han blev gift 5. november 1910 med Ragnhild Rørdam (16. januar 1885 på Frederiksberg – ), datter af fuldmægtig Georg Rørdam (død 1917) og hustru Ida f. Thune (død 1922).