I dagens verden er Caldwell-kataloget blevet et relevant emne og af interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om vi taler om Caldwell-kataloget i sammenhæng med sundhed, uddannelse, teknologi, politik eller et hvilket som helst andet felt, er dets indflydelse og relevans ubestridelig. I denne artikel vil vi udforske i detaljer og dybdegående alt relateret til Caldwell-kataloget, fra dets historie og udvikling til dets nuværende og fremtidige implikationer. Gennem en udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over dette emne og give et klart og objektivt overblik, der gør det muligt for læseren at forstå og værdsætte vigtigheden af Caldwell-kataloget. Uanset hvad dit perspektiv eller videnniveau om emnet er, vil denne artikel give dig en mere komplet og berigende forståelse af Caldwell-kataloget.
Montage af de 109 himmelobjekter i Caldwell-kataloget.
Caldwell-kataloget er et astronomisk katalog indeholdende 109 stjernehobe, tåger og galakser til brug for amatørastronomer. Det blev sammenstillet af Patrick Moore som supplement til Messier-kataloget, der ikke omfatter meget sydlige objekter.[1]
Messier-kataloget anvendes af amatørastronomer som en liste over markante tåger og andre ikke-stellare objekter på himlen. Moore bemærkede[1], at Messier, der var på jagt efter nyopdukkede kometer, udarbejdede sin liste over faststående himmelobjekter, som kunne forveksles med en komet og derfor udelukkede mange af himlens markante objekter, såsom Hyaderne, Dobbelthoben i Perseus, og Sculptor-galaksen (NGC 253). Moore bemærkede også, at da Messier opbyggede sin liste ud fra observationer foretaget i Paris, medtog den ikke objekter, som befinder sig på den sydlige himmelhalvkugle, såsom Omega Centauri, Centaurus A, Juvelskrinet, og kuglehoben 47 Tucanae.[2] Moores liste indeholder 109 objekter for at matche det almindeligt accepterede antal Messier-objekter (han udelukkede M110[3]). Listen blev offentliggjort i det populærvidenskabelige amerikanske tidsskrift Sky & Telescope i december 1995.[3]
Objekter i Messier-kataloget navngives med et "M" efterfulgt af et løbenummer. Moore anvendte i stedet sit mellemnavn – Caldwell – til navngivning i listen.[1][4] Indgange i kataloget angives defor med et "C" og et katalognummer (1 til 109).
I modsætning til objekter i Messier-kataloget, som er opført nogenlunde i den rækkefølge, som de blev opdaget i af Messier og hans kolleger[5], er Caldwell-kataloget sorteret efter deres deklination. "C1" betegner det nordligste og "C109" er det sydligste objekt[1]. To objekter (NGC 4244 og Hyaderne) er fejlagtigt oplistet uden for rækkefølge.[1] Andre fejl i den originale liste er siden blevet rettet. Den identificerede fejlagtigt S Norma-hoben (NGC 6087) som NGC 6067 og benævnede Lambda Centauri-hoben (IC 2944) som Gamma Centauri-hoben.[1]
Modtagelse
Caldwell-kataloget har af flere årsager skabt kontroverser blandt amatørastronomer.[6]
Moore opdagede ikke selv nogen af de oplistede objekter, mange er ofte meget velkendte og ikke 'forsømt' som hævdet af Moore.
Dets præsentation som et katalog med forskellige betegnelser, snarere end en liste, kan føre til forvirring blandt amatørastronomer, da "C"-betegnelsen ikke er almindeligt brugt.
Listen blev promoveret som en udvidelse af Messier-kataloget, men objekterne er ofte vilkårligt valgt og mange let synlige objekter er udeladt, medens andre objekter, der ikke er let tilgængelige for visuelle observatører, er medtaget.
Caldwell-fortalere ser imidlertid kataloget som en nyttig liste over nogle af de lysstærkeste og bedst kendte deep-sky objekter, som mangler i Messiers katalog. Således afviser fortalere enhver "kontrovers" som værende fremsat af ældre amatører, der ikke er i stand til eller villige til at huske de nye betegnelser på trods af, at alle databaser indbyggede i moderne amatørteleskoper har brugt Caldwell-betegnelserne som den primære i årtier. NASA/Hubble anfører også de 109 objekter efter deres Caldwell-nummer.
Stjernekort med objekterne i Caldwell-kataloget
Objekterne i Caldwell-kataloget indsat på et stjernekort