Bulsø
I dagens verden er Bulsø blevet et emne af stor relevans og interesse for en bred vifte af mennesker. Fra professionelle til amatører, Bulsø har fanget opmærksomheden hos adskillige individer, der søger at bedre forstå dets betydning og indflydelse på samfundet. Gennem historien har Bulsø haft en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen, fra kultur til teknologi. I denne artikel vil vi gå i dybden med den rolle Bulsø har spillet gennem tiden, samt dens relevans i den moderne verden. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Bulsø og dens betydning i nutiden.
Bulsø (dansk) eller Bültsee (tysk) er en cirka 19,8 ha stor indsø i det nordlige Tyskland, beliggende nordvest for byen Egernførde (Egernfjord) ved bunden af halvøen Svansø i Sydslesvig. Syd for søen ligger Koslevmark (Koselmark), mod nordøst gården Birkesø. Bulsøen er et typisk eksempel på et dødishul fra Weichsel-istiden. Et dødishul er skabt af en isblok, der er blevet afskåret fra en gletsjer og som senere blev til en vandfyldt lavning. Søen har hverken til- eller afløb, søens vand er størstedelen grundvand. Vandhullet har en maksimal dybde på 13,4 m. Ved søens vestlige bred findes en badestrand.
Bulsøen er næringsfattig (oligotrof) og huser plantearter som strandbo, tvepibet lobelie og på lidt dybere vand brasenføde. Arterne er karakteristiske for ikke-forurenede og næringsfattige indsøer. Søens bredder er yngleområdet for den lille vadefugl præstekraven. Hele sø-området er fredet siden 1982. Bulsø udgør sammen med Kolsø, Langsø, Birkesø, Snapsø og Vindeby Nor en kæde af søer mellem Slien og Egernfjord.
Sønavnet er første gang nævnt omkring 1600. Forleddet er substantiv glda. bolt (≈rulle) i grundbetydning rundagtig forhøjning[1] (idg. *bhel≈svulme, være rund, sml. også oldn. bolr≈træstamme, planke).
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 1. bind, Akademisk forlag København 1968, s. 255