Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse

I dagens verden har Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse fået en hidtil uset betydning. Uanset om det er på et personligt, professionelt eller socialt plan, er Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse blevet et emne af indiskutabel relevans. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse skabt omfattende debat og har vakt interesse hos eksperter på forskellige områder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Fra dets økonomiske implikationer til dets rolle i nutidens samfund er Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse blevet et emne af interesse for både forskere, akademikere og nysgerrige. Igennem disse sider vil vi dykke ned i vigtigheden af ​​Bruger:Villy Fink Isaksen/sandkasse og de implikationer, det har i den moderne verden.

Jens Juel, Portræt af Christophe Battier, 1772
Jens Juel, Anna Elisabeth Battier, født Storp, 1771, Statens Museum for Kunst.

Christophe Battier (født 1733 i Basel[1] i Schweiz - død ved selvmord 2. maj[2] 1786 i Tuillerihaven, Paris[3]) var schweizisk-dansk bogholder i Asiatisk Kompagni.

Christophe Battier er ud af en schweizisk købmands- og bankfamilie. Familien flyttede til London omkring 1750, hvor de gjorde karriere indenfor handel.[1] Christophe tager til København og i 1760'erne blev han ansat som kontorbetjemt hos Reinhard Iselin i Købmagergade.[1] Asiatisk Kompagnis kasserer Dahldorph døde i 1769 efterlod en mangel på 33.000 rigsdaler i kassen, afløseren en frimurer fra Danzig havde også rod i regnskabet, her mangler der 153.000 rigsdaler ved revision i 1773. Direktionen ville dette uorden til livs, her faldt blikket Battier der havde den fornødne uddannelse og et godt netværk via sin schweiziske forbindelser i både bankverdenen og købmandshandel.[4] I marts 1772 gifter den fyrreårige christophe sig med den syttenårige Anna Elisabeth Storp og i april 1773 får de sønnen Jean-Jaques.[5] Det går godt for Battier, og han køber en andel af baroniet Høgholm i 1773, og 1774 køber han en stor aktiepost i jernværket Froland værk (no) i Norge. Han laver flere investeringer.[6]

Referencer

  1. ^ a b c Sørensen, Anders Ravn; Asmussen, Benjamin (2023). Maleriets forbandelse. Gads forlag. s. 19. ISBN 978-87-12-07258-4. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  2. ^ Sørensen, Anders Ravn; Asmussen, Benjamin (2023). Maleriets forbandelse. Gads forlag. s. 89-90. ISBN 978-87-12-07258-4. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  3. ^ www.geni.com hentet 7. april 2025
  4. ^ Sørensen, Anders Ravn; Asmussen, Benjamin (2023). Maleriets forbandelse. Gads forlag. s. 18-19. ISBN 978-87-12-07258-4. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  5. ^ Sørensen, Anders Ravn; Asmussen, Benjamin (2023). Maleriets forbandelse. Gads forlag. s. 22. ISBN 978-87-12-07258-4. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  6. ^ Sørensen, Anders Ravn; Asmussen, Benjamin (2023). Maleriets forbandelse. Gads forlag. s. 23. ISBN 978-87-12-07258-4. {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)