I dagens verden er Brigitte Bierlein blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Siden dets fremkomst har Brigitte Bierlein fanget opmærksomheden hos både eksperter og entusiaster, hvilket har skabt en løbende debat om dens virkning, implikationer og fremtid. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Brigitte Bierlein sat sit præg på historien og er fortsat et emne for konstant undersøgelse og diskussion. I denne artikel vil vi grundigt undersøge alle aspekter relateret til Brigitte Bierlein, fra dets mest grundlæggende aspekter til dets globale implikationer.
Brigitte Bierlein | |
---|---|
![]() (20. september 2012) | |
Kansler | |
Embedsperiode 3. juni 2019 – 7. januar 2020 | |
Foregående | Sebastian Kurz |
Efterfulgt af | Sebastian Kurz |
Personlige detaljer | |
Født | 25. juni 1949 Wien, Østrig[1] |
Død | 3. juni 2024 (74 år) Wien, Østrig |
Uddannelsessted | Wien Universitet |
Links | |
(tysk) Biografi på parlament.gv.at | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Brigitte Bierlein (født 25. juni 1949, død 3. juni 2024[2]) var en østrigsk jurist og politiker, der i en kort periode var sit lands kansler. Efter Ibiza-affæren trådte den tidligere kansler, Sebastian Kurz, tilbage, hvorpå præsident Alexander Van der Bellen udpegede Bierlein som hans afløser. Hun tiltrådte embedet 3. juni 2019 som den første kvindelige kansler i Østrigs historie, og hun forblev kansler, til regeringsforhandlingerne efter valget til Nationalrådet i september 2019 var afsluttet. Den nye regering, som igen blev ledet af Sebastian Kurz, tiltrådte 7. januar 2020, hvorved Bierlein derfor fratrådte.[3][4]
Inden hun blev kansler, var Brigitte Bierlein Østrigs ledende offentlige anklager 1990-2002, og hun var medlem af bestyrelsen for den Internationale Forening for Anklagere 2001-2003. I 2003 blev hun valgt ind i Østrigs forfatningsdomstol, og i perioden 2018-2019 var hun præsident for denne instans.[1][5]
Hun tilsluttede aldrig sig et politisk parti, men hun ansås som liggende centrum-højre på det politiske spektrum, blandt andet på grund af sin kamp for hårdere straffe i sin tid som offentlig anklager.[6]
Spire Denne artikel om en østrigsk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |