I dagens verden er Breheimen nationalpark blevet mere og mere relevant på forskellige områder af samfundet. Fra politik til teknologi, underholdning og kultur er Breheimen nationalpark blevet et centralt emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og forhold. Dens indvirkning er ubestridelig, og dens tilstedeværelse mærkes i alle aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Breheimen nationalpark, analysere dets indflydelse på forskellige områder og undersøge, hvordan det har formet den måde, vi tænker og handler på i den moderne verden.
Breheimen nationalpark | |
---|---|
![]() Kort over nationalparker i Syd-Norge. Denne er nr 32 på kortet | |
Ligger i | Norge |
Område | Innlandet, Vestland |
Nærmeste by | Lom |
Areal | 1.671 km² |
Oprettet | 2009 |
Breheimen nationalpark er en norsk nationalpark som ligger i et fjeld- og bræområde i Innlandet og Vestland fylker; i området kendt som Breheimen. Parken ble oprettet 7. august 2009, for at «tage vare på et stort, sammenhængende og vildmarkspræget naturområde som indeholder særegne, repræsentative økosystemer og landskaber som er uden store indgreb.» [1] og den dækker et område på 1.671 km2.
Nationalparken ligger i kommunerne Skjåk, Lom og Luster; Den grænser op til fem landskapsvernområder og et naturreservat som blev oprettet samtidig, sådan at det samlede værneområde udgør 1.794 km2: Strynefjellet , Mysubytta, Høydalen, Mørkridsdalen og Vigdalen landskapsvernområder, og Høyrokampen naturreservat. I og med disse områder indgår i den nye nationalpark, er det i et sammenhængende værneområde som også omfatter Jostedalsbreen nationalpark.
Landskabet er præget af isbræer, fosser, frodige dale, højfjeldsområder og kulturlandskab præget af sæterbrug.
Den sydlige del af Ottadalen vildrrenområde indgår i nationalparken.
Området indeholder spor efter 6000 års brug: fangstanlæg, jakthytter, sætere og veje.
28% af nationalparkens areal er statsalmenning, mens 54% ejes af Skjåk Allmenning.