I dagens artikel skal vi tale om Borreby Sogn, et emne der har fået stor relevans de seneste år. Borreby Sogn er et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og fans på grund af dets indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. Siden dens fremkomst har Borreby Sogn udløst debatter og diskussioner omkring dens betydning og relevans i nutidens verden. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Borreby Sogn med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne, der interesserer så mange mennesker.
Borreby Sogn (på tysk Kirchspiel Borby) er et sogn omkring købstaden Egernførde i det sydøstlige Sydslesvig, tidligere delvis i Risby Herred (≈Svans Adelige Distrikt), delvis i Hytten Herred og delvis i godsdistriktet Jernved, nu i kommunerne Barkelsby, Gammelby, Gosefeld, Vindeby og en del af Egernførde i Rendsborg-Egernførde Kreds i delstaten Slesvig-Holsten.
I Borreby Sogn findes flg. stednavne:
- Barkelsby
- Birkesø (Birkensee)
- Borreby (Borby)
- Christianshøj (Christianshöh)
- Bønryd (Böhnrüh)
- Egedal (Eichthal)
- Engelsborg
- Fiskerkåd
- Flintbjerg (Flintberg)
- Friedensthal
- Fredland (Friedland)
- Frohsein
- Fuglsang
- Gammelby
- Gosefeld el. Gosby (Goosefeld≈Gåsemark)
- Græsholt (Grasholz)
- Himmelmark (Hemmelmark)
- Johannesbjerg
- Landkrug (≈Landkro)
- Lemsig (Lehmsiek)
- Louisenberg
- Hedegård
- Hoffnungsthal
- Højsten (Hohenstein)
- Katzeheide (≈Kathede)
- Kasmarksmede
- Kleinheck
- Kokketorp (Kochendorf)
- Mohrberg, Mosebjerg (Mohrberg)
- Mariedal (Marienthal)
- Moskov
- Pinkeryd
- Pletterberg
- Pugholt el. Pukholt (Puckholt)
- Ravenshorst (≈Ræveskov)
- Rossø[1] (Rossee)
- Sandkro (Sandkrug)
- Sofiero[2] (Sophienruhe)
- Snap el. Snabe (Schnaap)
- Røgind (Rögen)
- Vesterdal (Weesterthal)
- Vesterskov (Westerschau)
- Vindeby (Windeby)
- Wilhelmsthal
- Aakamp
Litteratur
- Jens Peter Trap: Statistisk-topographisk beskrivelse af hertugdømmet Slesvig, Kjøbenhavn 1864, s. 651/652
- Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 209
Eksterne henvisninger
Noter
- ^ nævnt første gang 1709, se John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne. 5. bind, København 1985, s. 377
- ^ Otto Frederik Vaupell: Den danske haers historie til nutiden og den norske haers historie indtil 1814, Kjøbenhavn 1876, side 302