I denne artikel skal vi analysere Borgervidenskab fra forskellige perspektiver, udforske dens indflydelse på nutidens samfund og dens relevans på forskellige områder. Fra dets oprindelse til dets udvikling gennem årene har Borgervidenskab spillet en nøglerolle i forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem en multidisciplinær tilgang vil vi behandle de forskellige facetter af Borgervidenskab og analysere dets indflydelse på kultur, økonomi, politik og teknologi. Derudover vil vi undersøge betydningen af Borgervidenskab i den nuværende kontekst og reflektere over dens rolle i opbygningen af en bæredygtig og inklusiv fremtid.
Borgervidenskab, medborgerforskning eller citizen science er inddragelse af borgere og frivillige i forskning og forvaltning. Man kan som almindelig borger på frivillig basis hjælpe forskere inden for mange forskellige videnskaber. Deltagere kan f.eks. bidrage med indsamling og analyse af data eller ved at stille tid og ressourcer til rådighed.[1][2]
Det første danske Citizen Science Symposium blev afholdt den 7. oktober 2019 på Syddansk Universitet i Odense.[3] Symposiet viste bredden i brugen af citizen science tilgange i Danmark ved at have 10 tematiske sessioner, bl.a. om citizen science inden for undervisning, natur & miljø, sundhedssektoren, klima- og miljøforvaltning og bibliotekssektoren, samt tværfaglige diskussioner om borgerinddragelse, kommunikation, empowerment og digitale platforme.