Bohr

I denne artikel vil vi diskutere emnet Bohr, et emne af stor relevans og interesse i dag. Bohr har genereret adskillige debatter og kontroverser, samt vakt interesse hos eksperter og fans af forskellige discipliner. I denne forstand er det vigtigt at analysere i detaljer alle aspekter og perspektiver relateret til Bohr for fuldt ud at forstå dets indvirkning og omfang i dagens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige synspunkter, relevante data og mulige fremtidige implikationer af Bohr, med det formål at tilbyde en komplet og berigende vision om dette vigtige emne.

Slægten Bohr er en dansk familie af videnskabsfolk, forskere og amatørsportsfolk

Christian Bohr far til Niels og Harald Bohr.
Niels Bohr i 1922. Det kendteste medlem af Bohr-slægten.
Aage Bohr i 1955. Han modtog ligesom faderen nobelprisen i fysik.
Forsimplet stamtræ for Aage Bohr

Niels fik stor støtte af sin familien. Ellen, Margrethe og Harald hjalp alle med at ned skrive Niels' videnskabelige artikler, hvor han dikterede. Blandt disse var hans afhandling og muligvis hans essay til nobelprisen.[1]

Niels' ældste søn, der også hed Christian, død i en bådulykke i 1934, og en anden søn døde af meningitis.[2][3][4][5] Hans øvrige fire sønner voksede dog op og blev succesfulde i hver sit område. Aage Bohr blev en stor fysiker og modtog nobelprisen i fysik i 1975. Hans blev læge, Erik blev civilingeniør og Ernest blev advokat.[5]

Tre af Aages sønner, Vilhelm og Tomas Bohr blev også forskere.[6] Vilhelm er forsker på Laboratory of Molecular Gerontology ved National Institutes of Health, og arbejder på DNA-reparation.[7] Tomas er professor ved Institut for Fysik på Danmarks Tekniske Universitet, hvor han forsker i fluiddynamik.[8]

Sport

Niels og Harald spillede også fodbold, og de to brødre deltog i en række kamp for Akademisk Boldklub, med Niels som målmand og Harald som forsvarsspiller. Harald spillede for Danmarks fodboldlandshold under sommer-OL 1908.[9]

Ernest Bohr deltog i sommer-OL 1948 som en del af Danmarks hockeylandshold.[10]

Referencer

  1. ^ Interview of Margarethe Bohr by Thomas S. Kuhn, Aage Bohr, and Leon Rosenfeld on 1963 January 23, Niels Bohr Library & Archives, American Institute of Physics, College Park, MD USA.
  2. ^ NUCLEAR FAMILY: NIELS and MARGRETHE BOHR Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, pg 1. Accessed Mar 2013.
  3. ^ Richard Rhodes, The Making of the Atomic Bomb. Simon and Schuster, 1986.
  4. ^ The Nobel Prize , Niels Bohr Institute, University of Copenhagen.
  5. ^ a b "Niels Bohr – Biography". Nobelprize.org. Hentet 10. november 2011.
  6. ^ 10. september 2009. Nekrolog: En fysikstjerne er slukket. Berlingske. Hentet 27/1-2021
  7. ^ Vilhelm A. Bohr, M.D., Ph.D. Arkiveret 1. februar 2021 hos Wayback Machine. irp.nih.gov. Hentet 27/1-2021
  8. ^ Wolchover, Natalie (11. oktober 2018). "Famous Experiment Dooms Alternative to Quantum Weirdness". Quanta Magazine. Hentet 17. oktober 2018. Oil droplets guided by “pilot waves” have failed to reproduce the results of the quantum double-slit experiment, crushing a century-old dream that there exists a single, concrete reality.
  9. ^ Dart, James (27. juli 2005). "Bohr's footballing career". The Guardian. London. Hentet 26. juni 2011.
  10. ^ http://www.fanbase.com/Ernest-Bohr (Webside ikke længere tilgængelig). Accessed 25 Jan 2013.

Eksterne henvisninger