Blodlegeme

I dagens verden er Blodlegeme blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af enkeltpersoner. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans på det akademiske område, dets indflydelse i arbejdslivet eller dets betydning i hverdagen, har Blodlegeme positioneret sig som et centralt emne i aktuelle samtaler og debatter. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid har Blodlegeme tiltrukket sig opmærksomhed fra både eksperter og nybegyndere, hvilket har skabt en stigende interesse for bedre at forstå dets implikationer og rolle i nutidens verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Blodlegeme, dens betydning og dens indvirkning på forskellige områder med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.

Rødt blodlegeme (til venstre), blodplade (i midten) og hvidt blodlegeme (til højre).
Oversigt over blodcelledannelsen, hematopoiesen

Blodlegemerne eller blodcellerne er de formede elementer der er emulgeret i blodvæsken (plasma). Der findes røde (erytrocytter) og hvide blodlegemer (leukocytter), samt blodplader (trombocytter).

Røde blodlegemer

Uddybende Uddybende artikel: Erytrocyt

Røde blodlegemer (lat: erythrocyt) er skiveformede kerneløse celler med en diameter på ca. 7 mikrometer (en mikrometer er en milliontedel meter). De indeholder hæmoglobin, som transporterer ilt fra lungerne og ud til alle væv. Samtidig bidrager de også til transporten af CO2 væk fra vævene. Lidt under halvdelen af menneskets ca. 5 liter blod udgøres af de røde blodlegemer.[kilde mangler] Fraktionen af blodet som udgøres af erythrocytter betegnes som hæmatokrit-værdien. Antallet af røde blodlegemer er ca. 5 millioner pr. mm3 hos mænd og 4,5 millioner pr. mm3 hos kvinder.

Hvide blodlegemer

Uddybende Uddybende artikel: Leukocyt

Hvide blodlegemer er involveret i immunologiske forsvarsmekanismer mod bl.a. infektioner. Der findes mange forskellige slags leukocytter:

Blodplader

Uddybende Uddybende artikel: Trombocyt

Blodplader eller trombocytter indgår i blodets størkningsmekanisme (koagulation) sammen med specifikke proteiner i blodplasma (de såkaldte koagulationsfaktorer).


Se også