I dagens verden er Bliv hos os, når dagen hælder blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien eller dets indflydelse på populærkulturen, er Bliv hos os, når dagen hælder et emne, der ikke går ubemærket hen. I årenes løb har Bliv hos os, når dagen hælder været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og analyser, der viser dens betydning på forskellige områder. I denne artikel vil vi yderligere udforske betydningen af Bliv hos os, når dagen hælder og dens indvirkning på forskellige områder for bedre at forstå dens relevans i dagens verden.
"Bliv hos os, når dagen hælder" er en salme fra 1838 med tekst af B.S. Ingemann og melodi af C.E.F. Weyse.
Ingemanns digt består af fem strofer, hver af fire verselinjer. Der er krydsrimet med rimskemaet AbAb, som dog i første strofe med moderne udtale ikke passer: Flig skulle rime på dig.
Caspar Johannes Boye skrev senere i 1800-tallet "Bliv hos os, Mester, Dagen helder!" der har reminisenser af Ingenmanns tekst. Første linje af fjerde strofe lyder således "Bliv hos os du, naar Dagen helder".
Salmen indgår i Syv aftensange, et af to hæfter med sange, som Ingemann sendte til C.E.F. Weyse på dennes opfordring, efter at Weyse året forinden havde komponeret musik til otte morgensange, som Ingemann havde sendt til ham. "Bliv hos os, når dagen hælder" er den femte og er tiltænkt torsdag.
Et klaverarrangement i Es-dur forekommer som nummer 12 i Danmarks Melodibog.[1] Bo Holtens korarrangement for SATB-kor er udgivet i bogform i 1999.[2]
Samlingerne af morgen- og aftensange indgår i Kulturkanonen fra 2006 under Partiturmusik.[3]