Blaafarveværket

I artiklen Blaafarveværket vil vi udforske et emne, der har været genstand for stor interesse og debat i dagens samfund. I årenes løb har Blaafarveværket fanget opmærksomhed fra akademikere, eksperter og den brede offentlighed og genereret en bred vifte af meninger og perspektiver. Fra dens indflydelse på dagligdagen til dens indflydelse på kulturelle tendenser, har Blaafarveværket sat et betydeligt præg på forskellige områder. Denne artikel vil søge at dykke ned i historien, virkningen og fremtidige implikationer af Blaafarveværket med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne. Gennem en detaljeret og indsigtsfuld analyse vil læseren være i stand til at dykke ned i kompleksiteten og dimensionerne af Blaafarveværket og berige deres forståelse og perspektiv på det.

Glashytten ved Værket. Her blev kobolt blandet med potaske og smeltet sammen til glas

Blaafarveværket ved Åmot Modum Kommune i Sydnorge fremstillede blå farve af koboltmalm og var Norges største industrivirksomhed i 1800-tallet. Blaafarveværket beskæftigede over 2.000 mennesker og dækkede 70-80 procent af verdensmarkedet for koboltblåt. Foretagendet, der blev grundlagt af den dansk-norske konge i 1770'erne, blev 1823 købt af bankieren Wilhelm Christian Benecke (Berlin) og generalkonsul Benjamin Wegner, som blev generaldirektør for koncernen.

Blaafarveværket er i dag et museum med årlige kunstudstillinger og en af Norges vigtigste turistattraktioner. Sommeren 2003 udstillede Dronning Margrethe på Blaafarveværket.

Litteratur

  • Steinsvik, Tone Sinding: Koboltgruvene og Blaafarveværket – en del av den store verden, Modum 2000
  • Hunstadbråten, Kai: Bergverk, mennesker og miljø, Drammen 1997
  • Wig, Kjell Arnljot: Eventyret om Blaafarveværket, Drammen 1995

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:


59°54′46″N 9°53′15″Ø / 59.9128°N 9.8875°Ø / 59.9128; 9.8875