I denne artikel vil vi undersøge betydningen af Biologisk pas i forskellige sammenhænge og dens relevans i nutidens samfund. Biologisk pas har været et genstand for undersøgelse og interesse gennem historien, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder, fra økonomi til politik, herunder videnskab og kultur. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere, hvordan Biologisk pas har formet vores måde at tænke og handle på, og hvordan det fortsætter med at påvirke vores dagligdag. Fra sin oprindelse til sin nutidige udvikling vil Biologisk pas fortsat være et relevant emne af interesse for alle dem, der ønsker at forstå verden omkring os bedre.
Biologiske pas, populært kaldet blodpas, er et system der er udviklet af det internationale cykelforbund UCI i samarbejde med det uafhængige anti-dopingforbund WADA, og er indført som et virkemiddel i kampen mod doping i cykelsporten.[1]
Passene er i realiteten en medicinsk profil for hver enkelt rytter som indeholder dennes resultater af alle aflagte dopingprøver over en vis periode. Profilerne fortæller ikke hvad en rytter eventuelt har misbrugt, men viser om blodværdierne er blevet ændret på ulovlig vis. Eftersom der ikke findes nogen direkte metode til at spore blodtransfusioner, er ændringer i blodværdier over tid den eneste måde at afsløre bloddoping på.
Profilen kan dermed danne grundlag for diciplinærsager uden at der er fundet spor af ulovlige præparater. Passene gælder som udgangspunkt kun for blodmanipulering, men kan også afsløre steroidmisbrug. Test af væksthormoner afventer godkendelse fra WADA.
Alle professionelle ryttere er underlagt programmet og er pligtige til at aflægge blod- og urinprøver under konkurrencer, træning og forberedelser, året rundt også udenfor sæsonen. Disse tests tages uden varsel, og rytterne er pligtige til at oplyse hvor de befinder sig til enhver tid.