I det brede spektrum af Bicarbonat kan der findes en bred vifte af emner, tilgange og perspektiver. Uanset om det er at udforske en historisk persons liv og arbejde, analysere aktuelle udfordringer i et bestemt område eller reflektere over virkningen af en betydningsfuld date, inviterer Bicarbonat os til at fordybe os i et univers af muligheder. Gennem denne artikel vil vi begive os ud på en fascinerende rejse, der giver os mulighed for at opdage, lære og reflektere over Bicarbonat fra forskellige perspektiver.
Bicarbonat | |
---|---|
![]() | |
![]() | |
Generelt | |
Systematisk navn | Hydroxidodioxidocarbonat(1−) |
Andre navne | Bikarbonat Hydrogencarbonat Hydrogenkarbonat |
Molekylformel | HCO3- |
Molarmasse | 61,0168 g/mol |
CAS-nummer | |
PubChem | |
SMILES | OC()=O |
Kemiske egenskaber | |
Syrestyrkekonstant (pKa) | 10,32 (Carbonats korresponderende syre)[1] |
Basestyrkekonstant (pKb) | 7,63 (Kulsyres korresponderende base)[1] |
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Bicarbonat (RO: Bikarbonat) er trivialnavnet for den fleratomige anion HCO3-. Det systematiske navn ifølge IUPAC er hydrogencarbonat.[2] Bicarbonat er kulsyres korresponderende base. Salte, der indeholder bicarbonat, betegnes bicarbonater eller hydrogencarbonater.
Bicarbonat spiller en afgørende rolle i bevarelsen af menneskekroppens homøostase, idet bicarbonat sammen med kulsyre danner et buffersystem, der holder blodets pH på mellem 7,36 og 7,42 (hvilket er essentielt for, at kroppen kan varetage sine normale funktioner).[3]
Navnet "bicarbonat" blev opfundet af den engelske kemiker William Hyde Wollaston i 1814.[4] Præfikset "bi-" stammer fra et forældet navngivningssystem og skyldes, at der i natriumhydrogencarbonat (NaHCO3) og andre bicarbonater er dobbelt så meget karbonat (CO2−3) pr. Na+-ion som i natriumkarbonat (Na2CO3) og andre karbonater.[5] Navnet bruges fortsat som trivialnavn.