Nu om dage er Biao mod Danmark et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og adgang til information er flere og flere mennesker interesserede i at lære om Biao mod Danmark og dets implikationer i nutidens verden. Uanset om det er fra en historisk, videnskabelig eller kulturel tilgang, har Biao mod Danmark fanget fantasien hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi udforske nogle nøgleaspekter af Biao mod Danmark, fra dets oprindelse til dets nuværende virkning, med det formål at kaste lys over et emne, der fortsat er genstand for debat og refleksion i dag.
Biao mod Danmark er en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol hvor Danmark er blevet dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Sagen vedrørte dels om de danske familiesammenføringsregler er for strikse i forhold til EMRK's artikel 8 (retten til familieliv). Og dels vedrørte sagen om 28-årsreglen (som siden er ændret til en 26-årsregel), der undtager danske statsborgere der har været statsborgere i over 28 år, der ønsker familiesammenføring fra tilknytningskravet, er i strid med artikel 8 set i sammenhæng med artikel 14 (forbud mod diskrimination) eller den Europæiske Konvention om Statsborgerret.
Sagen har været behandlet ved Østre Landsret og Højesteret som en civil sag mod Integrationsministeriet og ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som en klagesag mod Danmark. Staten fik medhold ved både Østre Landsret og Højesteret samt i første omgang også ved Menneskerettighedsdomstolen. Ved både Højesteret og Menneskerettighedsdomstolens syvdommerkammer havde 3 ud af 7 dommer stemt for at kende 28-årsreglen som stridende imod EMRK's artikel 14 om diskrimination. Den 8. september 2014 blev sagen refereret til Menneskerettighedsdomstolens storkammer, hvor der blev afviklet mundtlige forhandlinger den 1. april 2015. Der faldt dom tirsdag den 24. maj 2016.
Den 24. maj 2016 afsagde Storkammeret dom hvor Danmark med stemmerne 12-5 blev dømt for overtrædelse af artikel 14 sammenholdt med artikel 8. Storkammeret fandt 28-årsregelen indirekte diskriminerede mod danske statsborgere af anden etnisk baggrund og at Danmark ikke havde vist at der var tvingende eller tungtvejende grunde der ikke relaterede sig til etnicitet der kunne retfærdiggøre diskriminationen.
Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |