Betalingsmur
I dagens verden har Betalingsmur fået stor relevans på forskellige områder. Dens indvirkning har kunnet mærkes i samfundet, kulturen, politik, økonomien og mange andre aspekter af dagligdagen. Fra sin oprindelse til i dag har Betalingsmur været genstand for undersøgelse, debat og kontrovers. I denne artikel vil vi analysere indflydelsen af Betalingsmur i det moderne samfund, udforske dets hovedkarakteristika samt de udfordringer og muligheder, det repræsenterer. Betalingsmur er blevet et allestedsnærværende fænomen, der fortjener særlig opmærksomhed for bedre at forstå sin rolle i dag.
Betalingsmur (engelsk: paywall) er en teknik, som nogle websteder benytter, for at blokere sider for webbrugere, der ikke betaler for at få adgang til disse. Teknikken benyttes især blandt dagblade og fagtidsskrifter.[1][2]
Historie
Betalingsmur blev første gang benyttet i 1996, hvor avisen The Wall Street Journal oprettede en "mur" mellem online-læsere og sider med indhold, der skulle betales for at få adgang til. Avisen har beholdt betalingsmuren lige siden.[1]
I 2010, fulgte avisen The Times (London) med og oprettede en betalingsmur, en beslutning, der dengang var kontroversiel, da The Times, i modsætning til The Wall Street Journal, er et generelt nyhedsmedie, og det blev sagt, at i stedet for at betale, ville brugerne søge gratis informationen andre steder.[2]
Eksempler på danske sider med betalingsmur
- Berlingske Tidende, dagblad
- Finans.dk
- Ingeniøren, fagblad
- Jyllands-Posten, dagblad
- Politiken, dagblad
Noter og referencer
- ^ a b Salwen, Michael B.; Garrison, Bruce; Driscoll, Paul D. (2004). Online News and the Public. Routledge. s. 136. ISBN 978-1-135-61679-3.
- ^ a b Wauters, Robin (17. november 2011). "Operation Failure: Times Plans To Charge For One-Day Access To Online News". Tech Crunch (engelsk). Hentet 12. maj 2021.
 | Spire Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |