Beregnelighed

Denne artikel behandler emnet Beregnelighed, som har skabt stor interesse på forskellige områder. Beregnelighed har fanget opmærksomheden hos eksperter, entusiaster og den brede offentlighed, hvilket gør det relevant at analysere og dykke ned i dette emne. Gennem historien har Beregnelighed spillet en fremtrædende rolle i forskellige sammenhænge, ​​og har haft indflydelse på sociale, kulturelle, politiske, økonomiske aspekter, bl.a. Derfor er det bydende nødvendigt at udforske dette emne grundigt for at forstå dets virkning og relevans i dag. Gennem den detaljerede udforskning af Beregnelighed søger vi at give læseren en komplet og opdateret vision af dette emne for at bidrage til berigelse af viden og forståelse af dets betydning.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Beregnelighed (også kaldet komputabilitetsteori) er et emne indenfor diskret matematik, som handler om om en givet funktion kan komputeres (beregnes) af en givet maskine (ofte Turing-maskinen). Et eksempel kunne være Alan Turings bevis for halting-problemet, hvor han viste at der ikke findes en algoritme, som kan blive udregnet af en normal computer (Turing-ækvivalent), der kan finde ud af om et givet program nogensinde stopper med et givet input.

En funktion er beregnelig, hvis den kan udføres af enhver Turing-komplet maskine, altså enhver maskine, som kan simulere Turingmaskinen.

Spire Denne artikel om matematik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.