I dagens verden er Bentonit fortsat et emne af stor relevans og interesse for samfundet. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på økonomien, dets indflydelse på dagligdagen eller dets betydning på det sociale område, fortsætter Bentonit med at være et diskussions- og refleksionspunkt for mennesker i alle aldre og baggrunde. Gennem historien har Bentonit spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi forholder os til verden omkring os på, og dens undersøgelse og forståelse forbliver grundlæggende for at forstå, hvordan nutidens samfund fungerer. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Bentonit og dens indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv.
Bentonit er en meget "fed" (leren føles fedtet) og plastisk lerart. Bentonit er et fint, gråligt pulver og består hovedsagelig af mineralet montmorillonit, sammensætningen kan variere. Til industriel brug deler man bentonit i natrium-bentonit og calcium-bentonit. Bentonits sammensætning er dog mere varieret og kompleks, man taler således også om kalium-bentonit.
Det binder vand særdeles godt, og tilsættes af og til andre lertyper for at gøre disse federe. Bentonit tilsættes også i små mængder (omkring 2%) til visse glasurer for at mindske den flydende (opslemmede) glasurs tilbøjelighed til at bundfældes i beholderen. Bentonit har mange andre anvendelser.
F.eks. anvendes bentonit i visse former for støbesand til metalstøbning, til boremudder, til raffinering af stenolie og vegetabilske olier, til klaring af alkoholiske drikke og most, til gennemsivningssikre membraner, i kattegrus og som emulgeringsmiddel. Desuden anvendes bentonit i lerpropper i fyrværkeri, samt til lukning af gamle brønde og grundvandsboringer.
Bentonit dannes, når vulkanske klipper og askelag forvitrer. Det findes flere steder i USA (hovedproducenten), Kina, Tyrkiet, Australien, Grækenland, Indien, Rusland, Ukraine, New Zealand og Tyskland. Det har navn efter Benton-skifferen fra kridttiden nær Rock River i Wyoming. Bentonit findes desuden på Bornholm.