Bent Sørensen (komponist)
I dagens verden er Bent Sørensen (komponist) blevet et emne af stor betydning og interesse for et bredt publikum. Med teknologiens fremskridt og konstante ændringer i samfundet har Bent Sørensen (komponist) fået en hidtil uset relevans. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på den globale økonomi, har Bent Sørensen (komponist) vist sig at være et emne for debat og refleksion for både eksperter og borgere. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter og perspektiver relateret til Bent Sørensen (komponist), med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision om dette emne, der er så relevant i dag.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Bent Sørensen | |
|---|---|
 16. marts 2019 | |
| Information | |
| Født | 18. juli 1958 (66 år)  Danmark |
| Statsborger | Kongeriget Danmark |
| Partner | Katrine Gislinge |
| Sprog | Dansk |
| Genre | Opera |
| Beskæftigelse | Musikpædagog, komponist |
| Pladeselskab | ECM Records |
| Eksterne henvisninger | |
| Bent Sørensens hjemmeside | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Der er flere personer med dette navn, se Bent Sørensen.
Bent Sørensen (født 18. juli 1958) er en dansk komponist, der studerede komposition hos Ib Nørholm på Det kgl. danske Musikkonservatorium og hos Per Nørgård på Det Jyske Musikkonservatorium. Sørensen modtog i 1996 Nordisk Råds Musikpris.
Ved Esbjerg Ensemblets komponistworkshop i 1982 vakte den selvlærte 24-årige komponist Sørensen stor opsigt. Rødderne var på det tidspunkt folkemusikalske, men undervisning i komposition af både Ib Nørholm og Per Nørgård i perioden 1983-91 flyttede ham i nye musikalske retninger.
I 1984 markerede værket Alman gennembruddet for Sørensen. Vigtigere var det dog, at strygekvartetten Arditti viste, at hans musik kunne opføres, hvilket man på det tidspunkt troede umuligt. Kammermusikensemblet var Sørensens fortrukne. I den senere produktion er der blevet åbnet for et næsten romantisk univers og større musikalske former som Birds and Bells.
Sørensens stilistiske åbenhed og opmærksomhed på detaljen gjorde, at han i løbet af 1980'erne fandt sit eget unikke udtryk. Den til tider døds-stille musik domineredes af kvarttoner, glissandoer, tremoloer og staccatoer, ofte i særprægede besætninger og i ekstreme registre. For også instrumenterne måtte underordne sig det musikalske udtryk.
Anerkendelsen kom i 1996, da Sørensen som den tredje dansker modtog Nordisk Råds Musikpris for sit værk Sterbende Gärten (Døende haver). Et gennemgående tema hos Sørensen er netop verdens og naturens forgængelighed og degenerering. Temaet går igen i titler som Funeral Procession og The Deserted Churchyards. Sidstnævnte var inspireret af de vestjyske kirkegårde, som havet snart opsluger.
Med Sørensens musik føler man ofte, at den iagttages på afstand. Selv sammenligner han sin musik med maleren Georges Seurats prikbilleder, som kun set på afstand giver en sammenhæng.
Bent Sørensen danner par med pianisten Katrine Gislinge, som flere af hans værker er skrevet til.[1] Han har to børn fra et tidligere ægteskab.[2]
Noter
- ^ Øhrstrøm, Daniel (24. januar 2014). "Både kunst og kærlighed kræver nærvær". Kristeligt Dagblad. Hentet 15. august 2016.
- ^ Bo, Michael (2. december 2018), "Musikere forelskede sig midt i et skilsmissemorads: »Vi kunne ikke bare kaste os ud i Big Love«", Politiken, hentet 24. maj 2020
Eksterne henvisninger
- Edition Wilhelm Hansen: Bent Sørensen Arkiveret 28. maj 2006 hos Wayback Machine
- Bent Sørensens officielle hjemmeside Arkiveret 8. januar 2019 hos Wayback Machine
- Bent Sørensen på DRs musikleksikon
- Bent Sørensen på KomponistBasen
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet. |