Belfastaftalen
I denne artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Belfastaftalen har haft på forskellige aspekter af samfundet. Fra sin indflydelse på den kulturelle sfære til dens relevans i den teknologiske udvikling har Belfastaftalen sat et uudsletteligt præg på historien. I løbet af de næste par linjer vil vi analysere i dybden, hvordan Belfastaftalen har formet vores måde at opfatte verden på, og hvordan det har bidraget til at forme vores opfattelse af virkeligheden. Ligeledes vil vi undersøge de mange facetter af Belfastaftalen, fra dets udvikling over tid til dets rolle i at forme menneskelige identiteter og relationer. I sidste ende søger denne artikel at kaste lys over vigtigheden af Belfastaftalen og dens implikationer i hverdagen.
Belfastaftalen (også kaldet Langfredagsaftalen) var en principale om fredsprocessen i Nordirland mellem den britiske og den irske regering. Aftalen blev underskrevet den 10. april 1998 og blev støttet af de fleste politiske partier i Nordirland. Den blev bekræftet ved separate folkeafstemninger i Nordirland og Republikken Irland i maj 1998.
Hovedpunkter
Aftalen er indgået mellem den britiske og den irske regering og otte politiske partier fra Nordirland.[1]
Aftalen indeholder to elementer
- En juridisk bindende aftale mellem den britiske og irske regering;
- En aftale mellem de af aftalen omfattede politiske partier og de to regeringer.
De vigtigste punkter omfattet af aftalen er:
- Nordirlands konstitutionelle fremtid skal afgøres af flertallet af borgerne.
- De politiske partier forpligter sig til at bruge "udelukkende fredelige og demokratiske midler".
- Oprettelse af et nordirsk parlament med lovgivende magt.
- Oprettelse af en nordirsk regering med magtdeling mellem de vigtigste partier fordelt efter D'Hondts metode.
- Oprettelse af et fælles ministerråd mellem Nordirland og Irland.
- Oprettelse af et britisk-irsk råd med repræsentanter for regeringene i Irland, Nordirland, Storbritannien, Skotland, Wales, Man og Kanaløerne.
- Løsladelse af alle paramilitære fanger, som tilhører organisationer, som har erklæret og efterlever våbenhvile, inden to år.
- Destruktion af paramilitære organisationers våben inden to år.
- Ændringer af Republikken Irlands grundlov således at det grundlovsfæstede territorielle krav fjernes.
- Ny lovgivning om politimyndighed, menneskerettigheder og ligestilling af befolkningsgrupper i Nordirland.
Noter
- ^ De politiske partier, der var part i aftalen er : Ulster Unionist Party, Social Democratic and Labour Party, Sinn Féin, Alliance Party, Progressive Unionist Party, Northern Ireland Women’s Coalition, Ulster Democratic Party og Labour.
Se også
 | Spire Denne artikel om politik og ideologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |