Beg

I dag er Beg et relevant emne og af stor interesse for mange mennesker rundt om i verden. Med teknologiens og globaliseringens fremskridt er Beg blevet et mødested for forskellige meninger og perspektiver. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter af Beg, fra dens indvirkning på samfundet til de aktuelle tendenser omkring den. Vi vil dykke ned i en dybdegående analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden af ​​Beg i dagens verden, og hvordan det har udviklet sig over tid. Gennem denne artikel håber vi at give et omfattende overblik over Beg og dets relevans i dag.

Eksperimentet med begdråber i Queensland, der skal vise begs viskositet. Siden eksperimentets begyndelse i 1930 er der kun faldet 9 dråber. Den niende dråbe faldt den 24. april 2014.

Beg er et sort eller mørkebrunt restprodukt (remanens) fra destillationen af trætjære. De hårdeste begtyper er glasagtige ved almindelig temperatur, idet de ved slag går i stykker med muslet brud, men allerede ved lidt forhøjede temperaturer (50-100 °C) bliver beg blødt eller endog flydende. Beg har tidligere haft stor betydning som tætnings- og imprægneringsmiddel, fx i træskibe og tønder, samt som bindemiddel i briketter og i lerduer. I dag er den vigtigste anvendelse som bindemiddel i anoder til elektrolytisk aluminiumproduktion.

I oldtiden blev beg af birkebark brugt som klæbemiddel, bl.a. når man skulle fæstne spyd- eller pilespidser til skafterne.

Også destillation af jordolie giver en begagtig masse som restprodukt. Denne kaldes bitumen og anvendes blandt andet som asfalt til vejbelægninger.

Se også