Balance (regnskab)
I denne artikel vil vi dybt udforske emnet Balance (regnskab) og analysere det fra forskellige perspektiver. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans i det professionelle felt, har Balance (regnskab) fanget opmærksomheden hos eksperter og entusiaster over hele verden. Igennem disse sider vil vi undersøge oprindelsen af Balance (regnskab), dens udvikling over tid og dens indflydelse på nutidig kultur. Derudover vil vi dykke ned i implikationerne af Balance (regnskab) på forskellige områder, såsom teknologi, sundhed, politik og mere. Denne artikel vil uden tvivl være en uvurderlig ressource for dem, der søger at bedre forstå fænomenet Balance (regnskab) og dets indvirkning på verden i dag.
For alternative betydninger, se Balance. (Se også artikler, som begynder med Balance)
Balancen indeholder i regnskabet formuestillingen ved regnskabsperiodes afslutning (ultimo) med på den ene side kapitalanvendelsen (aktiver) og på den anden kapitalfremskaffelsen (passiver). De to sider skal per definition give samme total, deraf navnet balance.
Balancen giver så at sige et øjebliksbillede af formuestillingen; derved adskiller balancen sig fra årsregnskabets øvrige komponenter, idet de øvrige vedrører regnskabsperioden.
Årsregnskabsloven indeholder for Danmark et krav om, at ét af to bestemte skemaer (i bilag til loven) anvendes ved opstilling af balancen.