I denne artikel vil vi yderligere udforske emnet Bøjningsform, som har fanget opmærksomhed fra både eksperter og entusiaster i de seneste år. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutidens samfund, gennem dets praktiske anvendelser og relevans på forskellige områder, er Bøjningsform blevet et emne med stigende interesse på det akademiske og professionelle område. Gennem denne udtømmende analyse sigter vi mod at kaste lys over de forskellige aspekter af Bøjningsform og give en komplet og opdateret vision om dens betydning og indflydelse i den moderne verden.
Bøjningsform el. fleksion betegner – inden for grammatik – at samme ord kan forekomme i forskellige former afhængig af dets funktion i sætningen.
Bøjning af navneord (substantiver) og tillægsord (adjektiver) kaldes deklination, f.eks.: barn, barnet, børn, børnene.
Tillægsordenes gradbøjning kaldes komparation, f.eks. stor, større, størst.
Bøjning af udsagnsord (verber) kaldes konjugation, f.eks.: gå, går, gik, gået.
De enkelte afledte former kaldes bøjningsformer. Bøjningsformer kan angive kasus (fald), numerus (ental/flertal), genus (køn), tempus (tid), person og modus (måde) m.v. afhængig af sprog. Bøjningselementer kaldes morfemer.