Båtsfjord

I dagens verden er Båtsfjord blevet et emne af stor relevans og interesse for et meget forskelligartet publikum. Fra dets indvirkning på samfundet til dets implikationer på den globale økonomi, fortsætter Båtsfjord med at skabe debat og refleksion på forskellige områder. Som tiden skrider frem, søger folk at forstå mere om Båtsfjord og dets indflydelse på nutidens verden. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og analyser for bedre at forstå virkningen af ​​Båtsfjord på vores samfund og vores daglige liv.

70°38′N 29°43′Ø / 70.633°N 29.717°Ø / 70.633; 29.717

Båtsfjord
Våben Kort
Båtsfjords kommunevåben Båtsfjords beliggenhed
Fakta om Båtsfjord
Kommunenummer: 5443
Fylke: Troms og Finnmark
Kommunesæde: Båtsfjord
Areal: 1.433 km²
Indbyggere: 2.117 (1. januar 2023)
Politik
Borgmester: Ronald Wærnes (fra 2019) Rediger på Wikidata
Sprog: Neutral
Websted: www.Batsfjord.kommune.no
Båtsfjord på Commons

Båtsfjord kommune (samisk Báhcavuona gielda) ligger i Øst-Troms og Finnmark fylke i Norge. Kommunen ligger på Varangerhalvøya ved Barentshavet, og grænser i sydøst til Vardø, i syd til Vadsø og i vest til Berlevåg.

Navnet Båtsfjord kommer formentlig af botn (= bund) i betydningen "inderste del af en fjord".[1]

Båtsfjord.

Al bosættelse er samlet i kommunecenteret ved fiskerihavnen inderst i den 13 km lange Båtsfjorden. Ishavsvejen, rigsvej 891 over Båtsfjordfjeldet (400 moh), giver byen helårs vejforbindelse. Båtsfjord anløbes af Hurtigruten: Nordgående kl 20.00 og sydgående 01.00. Der er flyveplads (IATA: BJF, ICAO: ENBS) med 4 daglige ruteflyafgange.

Båtsfjord er en av Finnmarks største fiskehavne med rundt 10.000 bådanløb om året og har en række anlæg for fiskeforædling. Der har været tre hvalfangststationer i Båtsfjord, den ene anlagt af Svend Foyn.[2] Den første blev bygget i 1884 af skibsreder O.B. Sørensen fra Sandefjord. Fuglefjeldet Stauran er verdenskendt for sin store mangfoldighed af ynglende søfugle og havørne.[3]

I Båtsfjord kommune ligger også mange gamle nedlagte fiskelejer. Fem af dem bruges stadig, men kun til ferie- og fritidsformål.

Geologisk er landskabet ældre end istiderne; men isen har efterladt flere tusinde særegne, ringformede formationer.

Båtsfjord i 1944, reddet fra tyskernes rasering.

Til minde om befrielsen 8. maj 1945 er opstillet propellen fra det tyske forsyningsskib "Margareta", der grundstødte ud for Båtsfjord havn den 22. oktober 1944.[4]

Mens resten af Finnmark blev nedbrændt ved den tyske hærs tilbagetrækning foran den fremrykkende Røde hær i efteråret 1944, blev Båtsfjord stående nærmest uskadt. En falsk alarm fik tyskerne til at tro, at fjenden var lige ved, så de flygtede uden at give sig tid til andet end at sprænge kajen i luften og sætte ild til olielageret.[5] Boligerne blev stående, og en del af Båtsfjords befolkning, der havde nået at gemme sig i håb om at undslippe tvangsevakueringen sydpå, kunne flytte hjem igen. Hjemløse fra andre steder i det raserede Nordnorge[6] søgte tilflugt i Båtsfjord.

Noter

  1. ^ Båtsfjord – kommune i Finnmark – Store norske leksikon
  2. ^ Svend Foyns annlegg i Båtsfjord. Bildet er tatt på Storholmen i Båtsfjord. Huset i bakgrunnen tilhørte Fiskefangst-selskapet Moldvik til utpå 60-tallet. På bildet ser man en...
  3. ^ https://www.visitvaranger.no/bestill/se-gjore/1438789/opplevelsestur-til-stauran-fuglefjell/showdetails (Webside ikke længere tilgængelig)
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. februar 2021. Hentet 3. januar 2021.
  5. ^ Kjell Fjørtoft: Vi fikk vår frihet: Finnmark høsten 1944 (s. 31), forlaget Gyldendal, Oslo 1984, ISBN 8205148945
  6. ^ tvangsevakueringen av Finnmark og Nord-Troms – Store norske leksikon

Eksterne henvisninger