Augustinerordenen

I dag fejres Augustinerordenen, en dato/grund, der inviterer os til at reflektere over vigtigheden af ​​Augustinerordenen i vores liv. Augustinerordenen er et emne, der har vundet aktualitet i de senere år, hvilket har skabt stor interesse i samfundet. I denne artikel skal vi udforske Augustinerordenen i dybden og analysere dens indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, gennem dets indflydelse på den nuværende kultur og samfund, er Augustinerordenen et emne, der bliver ved med at vække nysgerrighed og interesse hos mange mennesker. Tag med os på denne rundvisning i Augustinerordenen og opdag alt, der stadig er at vide om dette fascinerende emne.

Ruin af Augustinerkloster i Jasienica, Police i Polen

Augustinerordenen opstod i slutningen af 1000-tallet som fællesskaber der blandt andet skulle stamme fra en allerede da almindelig tradition, der menes blandt andet at stamme fra Skt. Augustins bispegård i Hippo, Algeriet.[1]

Den er baseret på Skt. Augustins Regel, som er udledt af dele af Augustins skrifter, stadfæstet af paven i 1095; Ordenen blev grundlagt 1150 som klosterorden. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde, og blev også efterlevet af domkirkernes kannikker, der dannede kapitelklostre, der forenede præstestillingen med et munkeliv; De kaldtes også Augustiner-korherrerne. I modsætning til munke aflagde augustinerkanniker ikke løfte om stedfasthed.

Der var også nonneklostre under ordenen, og nonnerne kaldtes korfruer af St. Augustins Orden. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 1100-tallet. Klosterlivet bestod for en stor del af teologiske studier og videnskabeligt arbejde.

Der var mange dygtige teologer at finde blandt augustinerkannikerne, som spillede en vigtig rolle i udformningen af den analytiske og organiserede teologi, skolastikken.

Ordenen kom til Danmark med ærkebiskop Asser og der har været følgende augustinerklostre her i landet:

Andre ordener, følger også Augustins regel, f.eks. præmonstratensere og dominikanere.

Se også

Kilde

  1. ^ H.N. Garner: Atlas over danske klostre p. 19, 1968